Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Vognene er reddet, såmaskinen skal til syn og rotorriven bliver skiftet ud
En reel udfasning af ældre vogne med hydrauliske en-kreds-bremser har længe været på vej. Problemet var, at en-kreds hydrauliske bremseudtag fra 2025 ikke længere er tilladt på nye traktorer. Derved kunne den eksisterende flåde af vogne og maskiner med hydrauliske en-kreds bremser ikke længere lovligt tilkobles nye traktorer.
I den forgangne uge er der dog sket et gennembrud på området, hvor tre danske interesseorganisationer gennem flere års indsats har været med til at afværge problemet og redde vognene.
Vi bliver et sekund ved reglerne, for deadline for at syne såmaskiner, sprederen på ATV´en og granulatspredere, der bruges til at sprede sneglegift er lige oppe over.
Der er dog endnu ikke ret mange, der har fået deres maskiner synet, meddeler Miljøstyrelsen.
Søndervang er en økologisk kvæggård, hvor ejeren Alfred Kloster og hans søn Daniel Kloster driver 450 hektar markbrug til deres 320 malkekvæg.
I marken laver de noget af arbejdet selv, det vil sige at ved ensilering af græs, skårlægger og river de selv, samt kører fra ved snitteren, hvor maskinstationen kommer med finsnitter, ged og flere vogne, og nu har de skiftet rotorriven ud med en pickup rive, for ikke at være begrænset af en bestemt arbejdsbredde.
På en anden mælkeproduktion har de knækket koden til god ledelse. Selv med 800 årskøer og 615 hektar i markplanen er det muligt at gøre hverdagen og ledelsen enkel og simpel. Sådan lyder mottoet hos brødrene Jacob og Jørgen Spangsberg.
Ugen bød også på en ny importør af Gehl, og fremover bliver det vestjyske TLH Maskiner, der importerer og forhandler maskinprogrammet fra Gehl i Danmark.
På Lolland var der også glade dage, da S.D.Kjærsgaard nu er flyttet ind i lokalerne på den gamle sukkerfabrik i Sakskøbing. Fra maskinforretningen med sjæl er de nu klar til at servicere kunder på Sydhavsøerne.