Lyt til artiklen:

Lavt udbud sender kreaturnoteringerne opad endnu en gang

00:00
Hastighed: ???x
01:16

Til den kommende uge stiger alle Danish Crown Beefs kreaturnoteringer med 30 øre, meddeler slagteriet.

Det skyldes et uforandret godt europæisk marked for okse- og kalvekød. Det betyder, at der er fornuftige priser op de fleste udskæringer samt varer med ben.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Der er et lavt udbud på kontinentet, og det er med til at holde priserne pænt høje over en bred kam. Sydeuropa tager fortsat godt fra og forbereder sig på en turistsæson, så der er generelt et godt aftræk fra både Spanien, Italien og Grækenland, siger Henning Sønnichsen, der er salgsdirektør i Danish Crown Beef.

Massiv efterspørgsel på oksekød løfter omsætningen hos Danish Crown Beef

Se også:

Massiv efterspørgsel på oksekød løfter omsætningen hos Danish Crown Beef

Mens de sydeuropæiske markeder opretholder en god efterspørgsel, er det mere afdæmpet på det danske marked, der dog aftager årstidsprodukterne på et pænt niveau, skiver slagteriet i sin markedsberetning.

- De danske forbrugere er ramt af de høje priser, men omvendt er udbuddet også her lavt, så der er ikke noget, der tilsiger, at de skal ned. Samtidig har vi fortsat et pænt salg af de årstidsbestemte produkter som for eksempel burgere til Foodservice-industrien, så alt i alt er det ok for nuværende, men vi ved også, at industriferien som regel betyder lidt opbremsning i Danmark, så det skal vi være forberedte på, siger Henning Sønnichsen.