Grises metanudledning beregnes med 40 år gamle tal: Nu opdaterer Elvira dem

På Aarhus Universitet i Viborg sidder Elvira Sattarova, der er den eneste fuldtidsforsker i metanudledning fra Grise i danmark, og undrer sig.

For i de nationale emissionsopgørelser udregnes udledningen fra husdyr med det, der kaldes en metanomdannelsesfaktor. Faktoren er den procentvise del af foderets indtag af bruttoenergi, som går tabt i form af metan.

For alle typer af grise er metanomdannelsesfaktoren i de nuværende opgørelser konstant: 0,6 procent. Der er altså 0,6 procent af energien fra det foder, en gris indtager, der går tabt som enterisk metan, og det er netop dét der undrer Elvira Sattarova, skriver universitetet i en pressemeddelelse.

- Jeg så det her tal: 0,6 procent. Og så begyndte jeg at lege detektiv, for hvor kommer det tal fra? Hvem har regnet det ud? Det besluttede jeg mig for at undersøge, forklarer forskeren.

Se også:

Alternative proteinkilder kan halvere slagtegrisens klimaaftryk

De nationale emissionsopgørelser henviser til FN's klimapanels tal. Og FN's Klimapanel refererede til et studie fra 1986, der samlede den viden på området, der var tilgængelig på det tidspunkt.

Studiet fra 1986 refererede til et tysk studie fra 1982, hvor forskere havde givet tre hold af tre slagtegrise forskellige foderblandinger og målt, at 0,6 procent af energioptaget i gennemsnit bliver tabt som metan.

Problematiske tal

Både FN's Klimapanels tal og de nationale emissionsopgørelser baserer sig altså på et enkelt forsøg med ni grise, der er over 40 år gammelt.

- Der er flere ting, der er problematiske ved det, forklarer Elvira Sattarova. For det første er ni grise et meget spinkelt grundlag.

- For det andet er metanomdannelsensfaktoren baseret på slagtegrise omkring 80 kilo. Og der er stor forskel på, hvor stor en del af energioptaget der udledes som metan hos en pattegris på 7 kilo og en so på op mod 300 kilo, siger hun.

Samtidig påpeger hun, at fodersammensætningen i dag ser noget anderledes ud, end den gjorde for 40 år siden. En af de store ændringer er, at foderet er blevet mere fiberholdigt, og det er netop under nedbrydningen af fiber i grisens tarm, at grisene udleder metan.

Derfor har Elvira Sattarova sat sig for, at opdatere de gamle tal.

Naturlig fordøjelse

Grise udleder metan som en naturlig del af deres fordøjelsesproces. Det er metanogene mikroorganismer, der danner metan fra slutprodukterne af en bakteriel omsætning af organisk materiale i grisenes tyktarm.

Se også:

Christian Fink: Der er en vej gennem CO2-afgift

Grises metanudledning er væsentlig lavere end køers. I 2022 bidrog kvægproduktion med 87 procent af den samlede metanudledning fra husdyrenes fordøjelsessystem, hvor griseproduktion bidrog med ni procent af metanudledningen fra husdyrenes fordøjelsessystem.

I Elvira Sattarovas projekt er det primære fokus på enterisk metan, som er den metan, grisen udleder i form af prutter. Men det er kun en del af grisenes metanudledning, forklarer forskeren.

Størstedelen af udledningen fra griseproduktionen kommer i dag fra håndteringen af gylle både i stald og gylletank. Men også her spiller det forkerte beregningsgrundlag for enterisk metan en rolle.

For når der regnes på udledninger fra gylle i stalden, trækkes der en faktor fra, der svarer til et estimat af besætningens udledning af enterisk metan. Og når estimatet af besætningens udledning af enterisk metan er forkert, bliver tallet for udledningen af gylle fra stalden også forkert, forklarer forskeren.

Foreløbige resultater

Elvira Sattarovas projekt indsamler viden fra Danmark, Frankrig og Holland for at sikre, at datagrundlaget i modellen er så godt som muligt.

På AU Viborg er der indsamlet data fra knap 700 observationer af slagtegrise, 213 observationer af søer og 23 observationer af smågrise.

Derfor er det internationale samarbejde en vigtig del af projektet, forklarer forskeren. Håbet er, at de deltagende europæiske lande kan byde ind med supplerende observationer, der yderligere kan styrke datagrundlaget i modellen.

- Vores datagrundlag på særligt slagtegrise er meget stærkt, og det skyldes et stort stykke arbejde fra min mentor og tidligere kollega, Henry Jørgensen,forklarer Elvira Sattarova.

Se også:

Frivillig aftale sikrer 16 procents ammoniakreduktion fra slagtegrise

Den tidligere seniorforsker, nu emeritus, har lagt et kæmpe stykke arbejde i at styrke vidensgrundlaget for metanudledning fra grise.

Men det er relativt nyt, at man bruger disse data til at se på et klimaperspektiv, fortæller Elvira Sattarova.

Nyt og bedre beregningsgrundlag

Målet er, at resultaterne fra Elvira Sattarovas projekt bliver brugt til at opdatere og differentiere metanomdannelsesfaktorerne for søer, smågrise og slagtegrise.

Disse nye data bruges i kvantificeringen globale og nationale opgørelser af enterisk metanudledning fra grise og giver dermed et mere retvisende billede af metanudledningen fra griseproduktionen.

Projektet vil også skabe et bedre grundlag for mere præcis beregning af kommende CO2-afgifter fra primærproduktionen.

Resultaterne fra projektet forventes at være klar i slutningen af 2026.