Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Vagn Lundsteen: Udfasning af PFAS skal komme fra EU
PFAS findes alle steder. I atmosfæren, i havet, i grundvandet, i frugt, i fødevarer, i pizzabakker, i Tefalgryder og -pander. Og mange flere steder. Blandt andet lossepladser. Kort sagt over det hele. Forskere, eksperter og politikere har sovet i timen. Det er sikkert landbrugets skyld. Så Aarhus Universitet og Danmarks Naturfredningsforening kaster sig over landbrugets planteværnsmidler. Noget må der gøres.
Som sædvanlig gøres landbruget til syndebuk. Seges har allerede fortalt, at vi skal lære at undvære DFF, Propulse, Balaya og syv andre planteværnsmidler. Men de laver regning uden vært.
Hvad er sandheden? På Folkemødet overværede jeg et indlæg fra tre eksperter. Konklusionen er at: der er PFAS i 10 pesticider. Men de udgør ikke noget problem. Der er ikke fundet nedbrydningsstoffet fra PFAS (TFA) i grundvandet i mængder over grænseværdierne. Mængden af TFA, som kommer fra pesticider, menes at være højst 10 procent af den samlede mængde.
90 procent ikke fra landbruget
Altså kommer mere end 90 procent ikke fra landbruget. Det forventes, at mængder der ikke kommer fra landbruget, vil stige fortsat og at vi inden for en kort årrække bliver nødt til at rense drikkevandet for PFAS.
Det hjælper dog ikke på det, som globalt tilføres gennem atmosfæren og havet. EU og FN er nødt til at løse opgaven globalt. Det hjælper ikke noget at fjerne vigtige planteværnsmidler fra den danske landbrugsproduktion.
For øvrigt er det i strid med EU-regler, at Danmark forbyder planteværnsprodukter på baggrund PFAS, når der er så mange andre bidrag af PFAS til miljøet. Danmark kan ikke gå enegang på et globalt og fælles problem. Det skal gøres gennem EU.
I strid med EU's fælles miljølovgivning
Hvis Miljøstyrelsen går enegang og forbyder de 10 pesticider, vil det være i strid med EU's fælles miljølovgivning. Danmark har fået lov til at lave særlovgivning omkring godkendelse af pesticider, på grund af nedbrydningshastighed og rester af nedbrydningsprodukter.
Men det er ikke muligt at lave særregler for produkter, som allerede er godkendt og på baggrund af forhold, som ikke opfattes som særlige for Danmark. Et eventuelt forbud mod de 10 aktivstoffer, vil derfor blive opfattet som et brud på EU-lovgivningen.
Tilsvarende glyphosat, hvor der er lavet fælles regler for alle EU-lande.