Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Debat: Havmiljøet drukner i politiske illusioner
Nye klimatiske forhold, internationale forskelle og naturlige ændringer i nedbør og temperatur udfordrer den gængse fortælling om, at kvælstofudledning fra dansk landbrug alene er roden til problemet. Med udgangspunkt i officielle data og internationale samarbejder er det tid til at se mere nuanceret på sagen.
Siden 1990 er udledningen af kvælstof fra det danske land til havet reduceret med knap 50 procent jævnført af Aarhus Universitets egne NOVANA-rapporter. Iltsvindet derimod er ret stabilt og tenderende til stigende - særligt de sidste 10-20 år. Det udfordrer præmissen om, at landbrugets kvælstof alene er årsagen til ulykken.
Man kan også tage et kig på temperaturen i bundvandet i det danske havmiljø, for her er der endnu flere faktorer, der spiller ind. Temperaturen i bundvandet er steget godt 2 grader, og varmere vand kan ikke indeholde så meget ilt som koldt vand. Det varmere vand gør desuden også, at en fisk som torsk flytter habitat, da de ikke lever ved temperaturer over 5,6 grader.
Tillægger man, at den gennemsnitlige vindhastighed samtidigt er faldet de sidste mange år, bliver vandet slet ikke iltet på samme måde som tidligere. Derudover har man samlet rigtig mange sten i havet til byggeri de sidste mange årtier - sten, som danner levesteder for smådyr og muslinger, som giver iltning af vandet.
Tallene viser, at Danmark er den gode dreng i klassen
Østersøen og Bælthavene overvåges i et samarbejdsorgan: Helsinkikommissionen eller forkortet HELCOM. Et samarbejde, der blev stiftet i 1972 - altså for 53 år siden - med henblik på at gøre noget ensartet og godt for Østersøen.
I den seneste tabel med påvirkning af næringsstoffer til havet fra den Botniske Bugt og til Læsø viser, at de danske bidrag er indeks 86 og 92 i forhold til det efter aftale tilladte indeks 100. Ser man derimod på Rusland og Baltikum, topper de indekset på 126, og det gennemsnitlige indeks for alt vand lander på 111.
Det er dog kun indeks altså det relative bidrag. Derfor skal man samtidigt huske, at arealerne og beboerne, som afvander til vandet, er meget mere varieret. Der er mere end 100 millioner mennesker, som afvander til det fælles vand. Det betyder, at danske borgere udgør cirka 5 procent.
De 5 procent stemmer også overens med de cirka 4-5 procent, som Dansk Hydraulisk Institut beregnede tilbage i 2023 som den danske andel i farvandet. Uden at vide det vil jeg også tro, at kravene til afløbsrensning og markdyrkning i Rusland og Baltikum er af lavere beskaffenhed end både danske, svenske, finske og tyske krav.
Hvis man vil se det live, kan man gå ind på den svenske vejrtjeneste SMHI og se deres alge-billeder, hvor de registrerer og filmer algeopblomstring i mængde og tid i Østersøen.
Billederne løber som en film, så det er meget illustrativt, hvor de kommer fra og havner henne, da alt vand i Østersøen skal ud igennem dansk farvand.
Fake news at oprette "nyt" samarbejde
Det er derfor fake news på højeste plan, når en minister tror, at han kan lave "nye aftaler" med nabolandene, da man har kendt til dette i mere end 50 år og jo allerede har et samarbejde. Et samarbejde og nogle resultater, som man ikke føler det store behov for at dele i danske medier, da konklusionen ikke lander "rigtigt".
I Danmark sætter man med den grønne trepartsaftale et mål på 38.000 tons kvælstof udledning pr. år mod de nuværende cirka 52.000 tons. Til sammenligning lå vi i 1990 på cirka 100.000 tons.
Det hele skal sættes i relation til en rapport fra Aarhus Universitet, der beregner, at udledningen i år 1900 var på 36.000 tons.
Siden år 1900 kommer der cirka 100-120 millimeter mere regn pr. år, hvilket naturligt afgiver mere kvælstof fra naturen. Natur- og skovarealet er også mangedoblet særligt de sidste 25 år. Samtidigt er temperaturen steget, hvilket også øger omsætningen, og så har afbrændingen af fossile brændsler medført, at indholdet af kvælstof, der regner ned fra luften, er øget.
Det nedfaldende kvælstof lander i dag på beton, tegl med mere. på en halv million hektar og fortsætter derefter direkte ud i rør uden videre naturlig omsætning.
Lægger man dermed de naturlige processer og ikke-landbrugsrelaterede aktiviteter sammen siden år 1900, mener vi, at den nye betragtning for år 2025 er minimum 50-52.000 tons.
Målet om de 38.000 tons er dermed en politisk illusion. Når vi regner på det, vil det efter trepartens udtagning af 400.000 hektar medføre en regulering til braklægningsgrænsen på op mod 40 procent af det tilbageværende danske landbrugsareal. Og det er en beregning, som er bekræftet af landbrugets videnscenter SEGES.
Det er derfor stærkt problematisk, at danske politikere fastholder et kvælstofmål, som både historiske data og nutidige beregninger viser er urealistisk - og som risikerer at koste dansk landbrug dyrt, uden at løse de reelle problemer i havmiljøet.
En effektiv miljøpolitik bør bygge på fakta ikke symboler. Og den bør tage højde for både nationale forhold og internationale sammenhænge, hvis vi vil sikre både naturen og fremtiden for dansk fødevareproduktion.
