Jacob Dalsgaard Justesen har på Siljebjerggaard ved Brædstrup fodret sine grise med hestebønner som en del af proteinandelen i foderet siden oktober 2014. Hestebønner han vel og mærke selv har sået, passet, høstet, lagret og formalet, inden de landede i krybben hos dyrene.
- Vi startede med at fodre med de første af vores hjemmedyrkede hestebønner i oktober 2014. Vi havde sået syv hektar til med hestebønner af sorten Fuego. Af dem lagde vi en tredjedel til side til såsæd, mens de resterende blev brugt til foder. De slap op efter seks måneder, så sidste år såede vi 30 hektar til med sorterne Boxer og Fuego, og dem begyndte vi så at fodre med 15. oktober 2015, efter en meget våd sommer der gav en sen høst, forklarer Jacob Dalsgaard Justesen.
- Vi kunne godt tage flere fra til såning året efter, da såsæden er meget dyr i indkøb, men der sker rigtig meget indenfor nye sorter, så derfor er det vigtigt hele tiden at købe de nyeste sorter, ellers kan man hurtigt komme bagud, siger Jacob Dalsgaard Justesen, der har købt udsæd hos både Overgaard Agro og igennem DLG.
? Så længe vi ikke kan give kornet det, det behøver, for at have et ordentligt proteinindhold, så synes jeg, det er rigtig interessant at bruge hestebønnerne?
Dyrkning af hestebønner
Ifølge Jacob Dalsgaard Justesen er det kun muligt at dyrke vårhestebønner i Danmark, da klimaet herhjemme er for koldt til at kunne få noget ud af vinterhestebønner - lidt ærgerligt da der er et lidt højere udbytte i vintersæden, og den er lettere at holde ren.
- Det er jo lykkedes for nogle at dyrke vinterhestebønner herhjemme, blandt andet sidste år på Langeland, men der var jo nærmest heller ingen vinter, siger Jacob Dalsgaard Justesen.
- De sorter, vi anvender herhjemme, stammer ofte fra enten England eller Tyskland, hvor klimaet er en del anderledes, end hvad vi kender herhjemmefra. Derfor skal vårhestebønnerne også sås så tidligt som muligt, så de kan få en så lang vækstsæson som overhovedet muligt, dog kan de ikke tåle for meget kulde, forklarer Jacob Dalsgaard Justesen, og tilføjer at vårbønnerne så vidt muligt skal prioriteres forud for eksempelvis vårbyg, når det gælder såtidspunkt.
- Der er indenfor de seneste år blevet godkendt flere og flere midler til sprøjtning af hestebønner, og det har gjort det lettere at holde dem rene. Dog er det nogle dyre sprøjtninger, dyrere end i korn, siger Jacob Dalsgaard Justesen, der har avlet seks ton hestebønner pr. hektar, hvor han ellers ville have kunnet dyrke otte ton hvede. Han mener desuden, at hestebønner kun skal erstattes med en del af sojaen, så længe sojaen ikke kommer under 250 kroner pr. hkg, da det ellers ikke kan svare sig.
- En af de store udfordringer ved hestebønner kan være de specielle gødskningsregler. Den indgår i harmoniarealet, men da det er en bælgplante, må den ikke tildeles gylle. Det er dog kun en udfordring for dem, som har for lille et harmoniareal. Vi har en smule luft og kan derfor nemt få det til at gå op. Afgrøden kan tildeles fosfor og kali via handelsgødning. Derfor skal man tage højde for det i sin mark- og gødningsplan. Hvis ens jord har fået meget husdyrgødning igennem mange år, vil man næppe få så meget ud af gødningen som på en planteavlsejendom, forklarer Jacob Dalsgaard Justesen.
Men på trods af at der kan være lidt udfordringer med dyrkningen, så er der også flere fordele ved at have hestebønner i markplanen.
- Det er en rigtig god forfrugt for korn, også bedre end raps, og det lidt sene høsttidspunkt spreder markarbejdet ud over en længere periode, da det først skal høstes, efter vi er færdige med kornet, forklarer Jacob Dalsgaard Justesen, og tilføjer at de har forsøgt sig med direkte såning af hvede umiddelbart efter høsten af hestebønnerne, da hestebønnerne giver en rigtig god jordstruktur, siger Jacob Dalsgaard Justesen.
Håndtering til silo og i male-blandeanlæg
Ifølge Jacob Dalsgaard Justesen har det ikke været det store problem at håndtere hestebønnerne efter høst.
- Det kan godt være svært at få høstet hestebønnerne rene, hvis det er en meget våd høst, men vi renser alt det, vi høster ved indtransport til silo, så der bliver det værste skidt renset fra igen. Det krævede dog lige nogle særlige solde i renseren, før vi kunne rense hestebønnerne, men det fik vi Kongskilde til at fremstille til os, fortæller Jacob Dalsgaard Justesen.
- Hestebønnerne er lagerfaste ved en vandprocent på omkring 15-16 procent, dog 17 til 18 procent i gastæt silo, så ved den våde høst i fjor, betød det, at hestebønnerne blev tørret ned i tørrevogne, inden vi kunne lægge dem på lager, fortæller han.
- Ved indtransporten til silo og male-blandeanlægget kræves der en lidt stærkere motor på sneglene, end der typisk anvendes til korn. Desuden skal sneglene gerne være så korte som muligt, og indløbet skal reduceres, så sneglene kun bliver fyldt halvt op, understreger Jacob Dalsgaard Justesen.
- Hestebønnerne har vist sig ret nemme at have med at gøre i male-blandeanlægget. De springer mere, end de bliver malet, og vi bruger et sold på 3,5 millimeter, forklarer Jacob Dalsgaard Justesen.
Effekt hos grisene
På Siljebjerggaard har de efterhånden erfaret, at hestebønnerne først skal gives til grisene fra 10 kg og opefter, de mindste grise får dårlig mave af det, og bliver alt for uens, men derefter har de kun set en positiv effekt af at fodre med hestebønnerne.
- Lige i øjeblikket har vi taget det ud af søernes foderplan, da vi startede med at fodre dem efter de nye normer, samtidig med at vi skulle til at bruge af den nye høst fra 2015. Det, syntes vi, blev for mange ting på en gang, så indtil søerne er blevet vant til de nye normer, venter vi med at give dem af hestebønnerne. Men derudover får både klimagrise, polte og slagtesvin hestebønner i deres foder, siger Jacob Dalsgaard Justesen.
- Smågriseblandingen 10-30 kg indeholder 15 procent hestebønner og syv procent soja. Det har givet et løft i den daglige tilvækst fra 426 gram til 471 gram i den første periode, hvor vi anvendte hestebønner, og her i anden omgang steg tilvæksten igen, denne gang fra 462 gram til 474 gram. Samtidig faldt foderforbruget fra 1,93 FEsv pr. kg tilvækst til 1,88 FEsv pr. kg tilvækst. Vi kan desuden se, at grisene har fået en meget bedre mavesundhed, og det, er jeg sikker på, skyldes den meget bredere aminosyresammensætning, man får ved at tildele flere proteinkilder. Godt protein er blevet endnu vigtigere i takt med, at vores korn bliver ringere og ringere, hvad angår proteinindholdet, og så længe vi ikke kan give kornet det, det behøver for at have et ordentligt proteinindhold, så synes jeg, det er rigtig interessant at bruge hestebønnerne, pointerer Jacob Dalsgaard Justesen. ?
