Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Over 700 dyr er tilmeldt nordjysk dyrskue
214 malkekøer af forskellige racer kan se frem til at blive bedømt, når der den 20. til 21. juni er Hjørring Dyrskue. Holstein er stærkest repræsenteret, men også jersey, dansk rød holstein (DRH) og rød dansk malkerace er med til dyrskuet.
Også 183 kødkvæg fra 11 forskellige racer er tilmeldt.
- Vi glæder os til at byde velkommen til et par begivenhedsrige dage i Hjørring med over 700 tilmeldte dyr. Vi ved, at mange af skuets udstillere har været i gang med forberedelserne i lang tid, og vi ved, at der igen i år vil være noget for enhver smag - både for landbrugsentusiaster og børnefamilier, siger dyrskuekoordinator i Agillix, Karin Møller Larsen.
Det er Agillix, der står bag Hjørring Dyrskue, hvor der i år sammenlagt er tilmeldt over 700 dyr.