De første danske øl, der er brygget 100 procent regenerativt bygmalt er i dag blevet drukket på Folkemødet på Bornholm. Og allerede nu har Carlsberg planer om, at der til næste år skal brygges 100 millioner liter øl af regenerativt dyrket maltbyg.

- Vi er allerede i gang med at teste bygmalten i den normale Carlsberg pilsner. Målet er, at vi i 2040 brygger udelukkende på regenerativt korn på tværs af hele Carlsberg gruppen, siger Peter Haahr Nielsen, der er administrerende direktør for Carlsberg Danmark i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Navnet på den nye øl er Grobund, hvilket ifølge direktøren er symbolet på en større bevægelse for Carlsberg.

Øllen Grobund er en engangsforestilling, som blandt andet serveres over sommeren på Folkemødet. Pressefoto
Øllen Grobund er en engangsforestilling, som blandt andet serveres over sommeren på Folkemødet. Pressefoto

Der findes ikke regler eller en fælles definition af, hvad regenerativt landbrug dækker over. Carlsberg har derfor i sin strategi defineret, hvad de betegner som regenerative landbrugsmetoder - blandt gennem krav til afgrøderotation, plantedække og minimal jordbearbejdning.

Denne definition er udviklet i samarbejde med en række internationale rådgivningsvirksomheder og Agrovi i Danmark.

- Mange er heldigvis ved at få øjnene op for de positive effekter af regenerativt landbrug for biodiversitet og klima. Der har Carlsbergs beslutning helt klart været med til at skubbe på udviklingen, og vi er stolte over at have rådgivet om regenerativ dyrkning i over 20 år, siger direktør for Agrovi, Niels Peter Ravnsborg.

Eksperter og minister anbefaler regenerativ dyrkning
Se også:

Eksperter og minister anbefaler regenerativ dyrkning

Øllen Grobund er en engangsforestilling, som serveres over sommeren på Folkemødet og Home of Carlsberg, men det er en langsigtet strategi at forfølge den regenerative udvikling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Carlsberg Danmark har indkøbt 14.800 tons bygmalt svarende til 100 millioner liter øl i 2025 og 2026. Det svarer til cirka 40 procent af Carlsberg Danmarks årlige forbrug af bygmalt.