Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Græsland var meget andet end maskiner
Mange forbinder Græsland med fremvisning af kørende græsmaskiner, fordi arrangementet er Nordeuropas største maskindemonstration med fokus på køvergræs. Og endnu en gang satte deltagelsen af maskiner rekord med hele 82 i den kørende del af arrangementet.
Men Græsland er også en stor udstilling og ikke at forglemme mange græsfaglige temaer i løbet af dagen, hvor maskinerne ikke var i fokus.
Maskinbladet har dækket hele den store faglige bredde på Græsland 25 lige fra de faglige introduktioner før maskindemonstrationerne til de temaer, som med eller uden maskiner var på årets program.
Herunder forsøger vi at give et overblik over de mange artikler, som under og efter Græsland 25 har formidlet dagens faglige program:
Gødning og selen
Flere artikler satte fokus på mulighederne med forskellige gødningsstrategier i græsmarkerne.
Blandt andet fortalte agronom Jens Bach Andersen fra Yara om, at selen bør optages gennem græsset, og at man kan sikre det gennem gødskning med selen. Køerne kan bedre optage selen gennem græsset, fordi selen her er på organisk form i modsætning til fodertilsætning, hvor selen er på uorganisk form.
Gødning og svovl
Gødningsfirmaerne Yara, Dangødning og Interfiller var fælles om at sætte spot på nogle opmærksomhedspunkter, når det handler om gødskning af græsmarkerne. Blandt andet gjorde de opmærksom på svovls betydning for blandt andet optagelsen af kvælstof og dannelsen af protein.
Frisk græs
Kvægrådgiver ved Fjordland, Masja Reinhard, fortalte om argumenter for og imod frisk græs og konkluderede blandt andet, at frisk græs med det rigtige set-up give billigere foder - og hun sagde, at prisen i nogle tilfælde vil være 70 øre pr. foderenhed.
Under kvægrådgiverens oplæg om frisk græs på Græsland kørte Lelys græsrobot Exos og Maksigrass græsdemo på et græsfelt.
Vanding
Temaet om vanding handlede blandt andet om, hvordan man sikrer en bedre styring af mængden, man tilfører, og hvad man får ud af at styre tidspunkterne for hvornår man vander. Teknikrådgiver Gunnar Schmidt sagde også, at det handler om en bedre vandfordeling med udbringningsudstyret.
Græsparceller
DLF har anlagt og plejet en mængde græsparceller midt på græsland-arealet.
Dem kunne man høre DLF's græseksperter fortælle om flere gange i løbet af dagen.
Urter
På DLF's parceller kunne man også se nærmere på en mængde af de urter, man forædler og kan bruge i græsblandinger. DLF's eksperter fortalte om både muligheder og faldgruber ved at tilsætte urter til græsblandingerne.
Etablering af græsmarker
I foråret deltog flere såmaskiner i forsøg med at anlægge græsmarker. Planteavlskonsulent Kasper Kjær Jensen, Spiras, konstaterede, at såmaskinerne alle klarede jobbet, men at forsøget samtidig viste, at såbedet virkelig skal være i orden, inden man begynder at så.
Græsmarkspleje
Et par gange i løbet af dagen var der også fokus på maskiner til pleje af eksisterende græsmarker. Blandt andet blev maskinerne vist i marken som optakt til et tema om produktion af wrap til heste.
Græsmark til god wrap
To faglige indlæg om produktion af wrap til heste var optakt til en maskindemonstration med ballepressere og wrappere. Produktkonsulent Tom Vestergaard, DL fastslog, at den god wrap begynder med den gode græsmark, og han fortalte om de mange muligheder, der er for at vælge græsblandinger, som matcher de enkelte heste.
Hestewrap
Efter Tom Vestergaards oplæg tog lektor Eva Lind Gleerup fra Erhvervsakademi Århus over og fortalte om en mængde aspekter ved produktionen af wrap til heste. Hun anbefaler, at wrap til heste produceres med et højt tørstofindhold. En tørstofprocent under 50 resulterer i ensilering og en lavere pH-værdi. På den andens side er alt for høj tørstofprocent også et problem, fordi det giver risiko for øget skimmelvækst.
