DLG Innovation 2025 på Sejet Planteforædling er i fuld gang. Fra midt på formiddagen trak arrangementet mange professionelle planteavlere og fagfolk til for at høre om det sidste nye inden for sortsafprøvning, planteværn og for at få en snak med de mange udstillere, der har stande.
Gennem hele dagen fra 9.00 til 19.00 er der guidede gåture i vinterhvede, vinterraps, vårbyg og tillige indlæg om grovfoder, proteinafgrøder og økologi.