Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Boom i efterspørgslen på grisekød er udeblevet
I uge 25 lyder noteringen hos Danish Crown igen på 14,20 kroner per kilo.
I sin markedsberetning oplyser slagteriet, at mens vejret bliver bedre og bedre i Europa, så savner markedet for grisekød nye impulser, der kan skubbe til priserne.
- Det var forventningen, at vi skulle se et boom i efterspørgslen senest fra slutningen af maj, men det har slet ikke vist sig. Forbruget er slet ikke steget, som mange troede det ville, i stedet har markedet været relativt stabilt og uden de store udsving de seneste uger, siger Per Fischer Larsen, der er salgsdirektør i Danish Crown.
Salget af danske varer er fortsat godt hjulpet af en fin efterspørgsel fra blandt andet flere asiatiske markeder. Det store spørgsmål lige nu er, hvordan markedet i Europa vil udvikle sig hen over sommerferien.
- Det er altid svært at forudsige markedet hen over sommerferien, for udbuddet kan svinge meget afhængigt af temperaturerne i de store svineproducerende lande. Lige nu ser markedet stabilt ud, men meget vil afhænge af prisudviklingen i særligt Tyskland, som i høj grad sætter retningen for resten af Europa. På den positive side har vi et godt salg til Asien, som hjælper os godt, siger Per Fischer Larsen.
Også noteringen for søer er uændret på 10,10 kroner per kilo.