Lyt til artiklen:

God wrap begynder med græsmarken

00:00
Hastighed: ???x
03:20

Temaet om hestewrap på Græsland 25 tiltrak mange interesserede - lige fra hesteholdere, der selv producerer grovfoder, til maskinstationer, som producerer kvalitetsgrovfoder til professionelle stutterier.

Men da den gode wrapkvalitet begynder med den gode græsmark, havde mange allerede i løbet af dagen besøgt DLF's demo-område med blandt andet mange forskellige græsblandinger.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Det var rigtig dejligt, at vi havde mange forbi vores hesteblandinger i demoområdet - det blev taget rigtig godt imod og gav en rigtig god faglig snak med mange af de besøgende, siger produktkonsulent Tom Vestergaard, DLF.

Der er både muligheder og betænkeligheder ved flere urter i græsset

Se også:

Der er både muligheder og betænkeligheder ved flere urter i græsset

Græs og urter

DLF's græsdemo var de forskellige HorseMax-blandinger etableret, og de udgjorde et godt udgangspunkt for samtaler om valg af de optimale blandinger til forskellige heste.

- I DLF har vi stort fokus på, at det er muligt at vælge lige netop den græsblanding, der efterspørges til hestene. Vi har stort fokus på sammensætninger af forskellige græssorter og urter, for der er forskel på, om målet med en græsmark er lavt sukkerindhold eller et højt energi- og proteinindhold. Det kan også være, at græsset skal give hestene adspredelse og vigtige næringsstoffer fra urter, der kan konkurrere med græsset, siger Tom Vestergaard.

rich-media-3
Mange hørte de faglige oplæg om hestewrap og så efterfølgende maskinerne i arbejde. Foto: Rasmus Dalsgaard.

I DLF's parceller på Græsland 25 kunne man få en fornemmelse af, hvordan eksempelvis vejbred, cikorie og kommen kan indgå i en græsblanding.

Forskel på heste

Tom Vestergaard pointerede, at valget af græsblanding afhænger af, om folden afgræsses af nøjsomme heste, eller om der skal produceres et stort tørstofudbytte i hestewrap.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Generelt har DLF fokus på græsmarkernes holdbarhed, og forædlingen er blandt andet rettet mod holdbare græsser, hvor man med det rette management kan producere det ønskede foder.

Bliv klogere på alt det græs DLF viste frem på Græsland 25

Se også:

Bliv klogere på alt det græs DLF viste frem på Græsland 25

Tom Vestergaard sagde i sit temaoplæg, at den gode wrapkvalitet ikke kun handler om forædling af græs og sammensætning af græsblandinger.

- Det handler rigtig meget om management, fastslog han.

Det gode håndværk

- Vi kan gøre meget i forhold til forædling og sammensætning af HorseMax-græsblandingerne med de rigtige græsarter og græssorter - men også management-delen har stor betydning for wrapkvaliteten, siger Tom Vestergaard.

Han peger på, at blandt andet etablering og etableringstidspunkt har stor betydning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Unia Fenix fik debut på Græsland-mark

Se også:

Unia Fenix fik debut på Græsland-mark

- Og tidspunktet for wrap-produktionen er desuden meget afhængig af vejret, da mange vil opnå en tørstofprocent på 70-80 procent. Tidspunktet har stor betydning for næringsstofindholdet i wrappen. Men også skårlægningstidspunktet på døgnet, eventuel tørke-stress, kolde nætter og gødskningsniveau vil have en stor betydning, siger han.

Maskinerne

På Græsland 2025 kunne der også nørdes i teknik til at frembringe højkvalitets-wrap. Hele dagen var der fokus på alt fra skårlægning, spredning, rivning samt presning og indpakning af wrapballer.

Og der blev også vist eksempler på maskiner til pleje af eksisterende græsmarker, herunder isåning.

rich-media-8
Der var stor interesse for at nærstudere græsmarken efter, at maskinerne til græsmarkspleje havde overkørt marken. Foto: Rasmus Dalsgaard.

- Det gode håndværk i marken er nødvendigt for at producere højkvalitets-wrap til hestene, konkluderede Tom Vestergaard.

Hans gode råd blev efterfulgt af et oplæg af lektor Eva Lind Gleerup, Erhvervsakademi Aarhus, som er ekspert i kunsten at producere grovfoder til heste.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hun redegjorde for, hvad der kendetegner godt grovfoder til heste, og hvad man skal være opmærksom på, ved produktion af grovfoder til heste.

Læs om Eva Lind Gleerups gode råd herunder:

Opskriften på wrap af høj kvalitet

Se også:

Opskriften på wrap af høj kvalitet