Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Opskriften på wrap af høj kvalitet
Lektor Eva Lind Gleerup, Erhvervsakademi Aarhus, er ekspert i kunsten at producere kvalitetsgrovfoder til heste, og på Græsland 25 øste hun af sin viden til de mange tilhørere, som var mødt op for blandt andet at høre hendes faglige anbefalinger til wrap-produktion og se et udvalg af pressere og wrapper i aktion.
Eva Lind Gleerup beskrev indledningsvis, hvad der kendetegner det gode grovfoder til heste.
- Godt grovfoder til heste er tørt hø, der kan opbevares tørt og wraphø, der er pakket lufttæt ind i plast. Det er kendetegnet ved, at det dufter godt, at der ikke er giftige bakterier eller svampe, og at hestene har god ædelyst. Og så har det et passende næringsstofindhold til de heste, der skal æde det samt en høj tyggetid, lød hendes beskrivelse.
Lavt sukkerindhold
Ifølge Eva Lind Gleerup efterspørger hesteejerne grovfoder med lavt sukkerindhold. Men det er ikke nødvendigvis let at sikre et lavt sukkerindhold i grovfoderet.
- Tørt hø og grov struktur er ingen garanti for et lavt sukkerindhold, men den gode nyhed om sukker er, at det smager godt, og at og raske heste, sportsheste og ungdyr fint tåler sukker, sagde Eva Lind Gleerup.
Ifølge hende er sukker kun et problem for syge heste med stofskiftelidelser - ofte fede heste. Kun cirka en tredjedel af alt grovfoderet har så lavt sukkerindhold, at det er velegnet til syge heste.
Høj tørstofprocent
Eva Lind Gleerup anbefaler, at wrap til heste produceres med et højt tørstofindhold.
- Græsset skal ligge fire-fem dage på skår og være relativt tørt. Mange efterspørger en tørstofprocent over 60, selvom der ikke er fundet en entydig sammenhæng imellem vådere wrap og dårlig mave, men alligevel anbefaler dyrlægerne altid tørt hø til heste med efterløb, sagde hun.
En tørstofprocent under 50 resulterer i ensilering og en lavere pH-værdi. På den andens side er alt for høj tørstofprocent også et problem.
- Når tørstofprocenten overstiger 70 procent, ser vi risiko for øget skimmelvækst.
Hun kom også med nogle konkrete anvisninger på de forhold, man skal have fokus på, når man producerer wrap til heste.
- Vær opmærksom på, at det alene er de iltfrie forhold, der giver holdbarheden i wraphø. Der sker ikke en ensilering, når tørstofprocenten er over 50. Derfor skal der være nok plast på ballerne - minimum otte lag - gerne 10 - og det skal være plast i god kvalitet, sagde hun med en bemærkning om, at der er forskel på kvaliteten af plast.
En tørstofprocent omkring 60 betyder, at man ikke har glæde af den konservering, som sker i forbindelse med ensilering. Derfor er er der ifølge Eva Lind Gleerup heller ingen værdi af at tilsætte ensileringsmidler.
- Dog kan propionsyre-behandling - eller behandling med en anden syre - anvendes med held, tilføjede hun.
Hun anbefaler også, at meget langt græs snittes i korte længde - 30 til 40 centimeter - for bedre at kunne presse ilt ud af ballen. Og så skal man ifølge Eva Lind Gleerup også være opmærksom på, at ukrudt og urter kan give problemer med skimmel, fordi der kan dannes små luftlommer omkring ukrudtsstænglerne. Hun anbefaler desuden, at rundballer står på enden, når de opbevares.
Hygiejnisk kvalitet
Det er også meget vigtigt, at der ikke kommer døde dyr i ballerne. Det kan gøre hele ballens indhold giftigt.
Eva Lind Gleerup fastslår, at man skal sikre en høj mikrobiologisk kvalitet i græsset. Det gør man ved at efterlade en høj stub, fordi det medvirker til at forebygge, at jord og gødning kommer med i ballerne. Desuden skal græsset vendes tilstrækkeligt, og ballerne skal presses hårdt, og der skal tilstrækkeligt med plast på.
Og så må man ikke flytte baller, mens de "puster". De skal flyttes straks eller vente, til de ikke længere "puster".
Ifølge Eva Lind Gleerup kommer maskinstationer af og til ud til hesteejere, som vil producere wrap på en mark med masser af ukrudt og mange muldskud.
- Hvis det sker, bør I som maskinstation gøre opmærksom på, at det vil resultere i en dårlig wrap-kvalitet, lød hendes råd.
Gærsvampe
Eva Lind Gleerup aflivede i øvrigt en myte om, at små hvide pletter i wrap skulle være sukkerudtræk.
- Det findes ikke. De små hvide pletter er gærsvampe, som dannes enten med eller uden ilt. Gærsvampe er ikke giftige for heste, men store mængder kan resultere i fordøjelsesproblemer og varmeudvikling i ballerne, sagde hun.
Derimod advarer hun mod skimmelsvamp, som kan være grønne eller hvide og ildelugtende og støver.
- Skimmelsvamp ødelægger luftveje og er decideret giftige. Det er mycotoxiner, som vi også ser meget af i hø - også under lagring, advarede hun.
Svampe kan også være en udfordring i wrap-baller, når de åbnes, men her kan man ifølge Eva Lind Gleerup gøre en del for at minimere svampevæksten efter åbning.
- Opbevar åbnede baller inde eller overdækket ude. Det halverer svampevækst efter seks dage i forhold til uoverdækkede baller, og så skal man opbevare de åbnede baller så koldt som muligt, anbefalede hun.
Bakterier
Wrap kan også inficeres med bakterier.
- Hvis der er jord eller døde dyr i wrappen, kan der dannes clostridie-bakterier, som giver botulisme - pølseforgiftning.
Smørsyre-bakterier er som sådan ikke giftige, sagde Eva Lind Gleerup.
- Men de smager og lugter dårligt. Og hvis der kommer gødningsrester med i græsset, for eksempel fra gylle, kan det resultere i, at ballerne inficeres med E. Colibakterier, fortalte hun.
Analyser
Eva Lind Gleerup anbefalede også kraftigt, at man får lavet analyser af wrappens foderværdi.
Analyseresultatet giver blandt andet svar på sukkerindholdet, men hun påpegede, at lavt sukkerindhold ikke er lig lav energi. Analysen viser også energiindholdet som angives i foderenheder pr. kg tørstof. Og proteinindhold, som er vigtigt at kende til ungdyr og sportsheste. Her er slættidspunktet meget afgørende, for efter skridning falder proteinindholdet ganske betydeligt på blot to-tre dage. Og endelig viser analysen også NDF, som er fiberindholdet.
For at få et nogenlunde retvisende analyseresultat anbefaler hun, at man tager prøven flere steder i marken, når græsset er skårlagt.
- Når man kender den opnåede grovfoderkvalitet - der afhænger meget af management i græsmarken, valget af græsblanding samt slættidspunktet - ved man, hvilke punkter man skal være opmærksom på, når hestenes fodring skal planlægges, sagde hun.
Med et analyseresultat kan man tilpasse fodringen til hestene. Overordnet inddeler Eva Lind Gleerup heste i to grupper. Den ene er avls- og sportsheste, der skal bruge meget energi og protein. Og den anden er hobbyheste, der let bliver for tykke.
- Det handler om at matche det rette grovfoder til den rette hest, sagde hun og gjorde opmærksom på, at to tredjedele af det grovfoder, der produceres, har for høj energi til at fodre efter ædelyst til rent vedligehold.
- Men det er ikke noget problem, hvis der fodres restriktivt, tilføjede hun og anbefalede i øvrigt, at man kan blande grovfoder, så det passer til den enkelte hest - eventuelt med supplement af halm, som hun ser perspektiver i.
På Græsland 25 blev Eva Lind Gleerups oplæg om wrap til heste suppleret med et oplæg om græsmarkens betydning for den gode wrap. Den del blev varetaget af produktkonsulent Tom Vestergaard fra frøfirmaet DLF.
Læs om Tom Vestergaards anbefalinger herunder:
