Lyt til artiklen:

Flot fremgang i antallet af køer og kvier på dyrskue

00:00
Hastighed: ???x
01:51

Antallet af dyr ved kvægbommene på dyrskuepladsen i Thisted er det højeste i de seneste tre år, når der lørdag den 14. juni er Dyrskuet Thy-Mors. Både antallet af malkekøer, derby-kvier og kødkvæg er højere end de to foregående år.

- Dyrskuet er ikke tilbage på niveauet før corona-årenes to aflysninger, men det går bestemt i den rigtige retning og vidner om, at der er mange flotte køer i Thy og på Mors samt en stærk interesse for at udstille på dyrskuet, hvorfra de bedste køer ofte blander sig i toppen på Landsskuet til juli, siger Erik Poulsen fra landboforeningen Fjordland, der arrangerer Dyrskuet Thy-Mors, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Heste-udstillingen holder niveauet fra tidligere år, mens antallet af får efter en flot stigning sidste år er tilbage på det vante antal. Den traditionelt store udstilling af kaniner og fjerkræ har en mindre tilbagegang.

rich-media-2
I alt udstilles der 253 dyr på dyrskuet i Thisted. Pressefoto

I år er der tilmeldt 79 malkekvæg, 26 kvier og 38 kødkvæg. I alt udstilles der 253 dyr på dyrskuet i Thisted.

Indblik i hverdagen i landbruget

Ved siden af selve dyrskuet er som tidligere en stor udstilling af maskiner og produkter samt masser af aktiviteter for børn, der står klar allerede fredag den 13. juni, når dyrskuet tyvstarter med arrangementet 'Landbruget i børnehøjde'.

Martin Mouridsen blev storvinder blandt kreaturerne i Lemvig

Se også:

Martin Mouridsen blev storvinder blandt kreaturerne i Lemvig

Her besøger skoleelever fra Thisted, Morsø og Struer Kommuner dyrskuepladsen sammen med lokale dagplejebørn fra Thisted by. I alt 1.559 elever og lærere kommer på besøg i år og bliver vist rundt på dyrskuet af lokale landmænd.

- Landbruget i børnehøjde er en enestående mulighed for at benytte dyrskuepladsen midt i Thisted by til at give skoleeleverne et indblik i landmandens hverdag, arbejdet med dyr og maskiner samt en forståelse for, hvor fødevarerne kommer fra, siger Erik Poulsen.