Jørgen Evald fra Bæredygtigt Landbrug bagatelliserer i Maskinbladet 4. juni rapporten fra Aarhus Universitet, der påviser et overforbrug af gødning på mange danske marker.
På godt hver tiende mark noteres imidlertid et merforbrug som overstiger 20 procent og i nogle tilfælde andrager flere hundrede procent.
Foruden silomajsen, har godt hver femte mark med vinterraps eller græs i omdrift et merforbrug af kvælstofgødning på 20 procent eller mere. Men det er under 2 procent af bedrifterne, der kvalificerer til en forhøjet kvælstofkvote i kraft af dokumenteret højere udbytter.
Den udbytte variation, som der naturligt vil være i enhver mark, vil være indarbejdet i normerne, som jo differentieres efter jordtype. For overforbrug af gødskning i den nævnte størrelsesorden, som ikke kan optages af planterne, kan man ikke anvende det simple NLES gennemsnit for udvaskning, som Evald henviser til. Marginal-udvaskningen må alt andet lige være højere, men rapporten har ikke haft til formål specifikt at analysere denne.
De bedrifter, som har et overforbrug af gødning, gør livet surt for alle danske landmænd, som må reducere ekstra for at opveje dette.
Problemet er blandt andet, at nogle bedrifter har store mængder husdyrgødning, som det er bekosteligt at fordele rigtigt, især hvis harmoni-arealerne ligger langt fra staldene. Dette problem er ikke blevet mindre efter bortfaldet af kvægundtagelsen. Derfor burde man overveje at indføre et afstandskrav for harmoni-arealer.
De høje omkostninger ved korrekt udbringning af husdyrgødning bidrager også til forståelsen af, hvorfor en 10 procents reduktion i gødningsnormerne ikke kan forventes neutraliseret af de ikke-udnyttede gødnings-kvoter, som findes, fortrinsvis hos planteavlsbedrifter og på et stort antal småbrug.
Rapporten sandsynliggør, at der må være lavthængende frugter i form af udvasknings-reduktioner, hvis alle bedrifter i højere grad fulgte normerne - og det bør der følges op på.
