Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
DanBred åbner ny opformeringsbesætning i Ukraine
Den ukrainske Vitagro-koncern og DanBred har underskrevet en aftale om at etablere en ny opformeringsbesætning i Ukraine. Efter to års samarbejde er projektet nu officielt igangsat.
Besætningen, som er placeret i Khmelnytskyi-regionen, vil huse alle tre DanBred racer: DanBred Yorkshire, DanBred Landrace og DanBred Duroc. Hvor den vil producere DanBred Hybrid polte og DanBred Duroc orner. Hvilket betyder, at hele sortimentet af DanBred avlsgrise vil være tilgængeligt for de ukrainske producenter.
DanBred Duroc sæd vil også blive tilbudt i fremtiden. To sendinger af renracede avlsgrise er allerede leveret, og en tredje forventes inden udgangen af juni.
- Vores produktion har arbejdet med DanBred genetik i over 10 år. Nu overdrager vi det tilbage til DanBred og tager det til næste niveau ved at tilbyde verdensklasse genetik direkte i Ukraine, siger Ivan Varvarchyn, som er projektleder på samarbejdet i en pressemeddelelse.
Han tilføjer, at aftalen viser, at globale virksomheder er villige til at investere i Ukraine, når de finder pålidelige partnere på trods af de nuværende udfordringer.
Første faringer i slutningen af året
Opførelsen af besætningen begyndte i 2023. Hvor DanBred samtidigt ønskede sig at komme tættere på sine kunder og finde en lokal partner, der kunne levere DanBred genetik til ukrainske producenter. Opformeringsbesætningen vil rumme 1.000 søer og producere 9.000 DanBred Hybrid polte og 250 DanBred Duroc orner årligt. De første faringer forventes i slutningen af 2025, og salget begynder i starten af 2026.
- Dette er et vigtigt skridt i vores strategiske udvikling og et tegn på vores engagement i Ukraine. Det afspejler også vores ønske om at investere i udviklingen af ukrainsk erhvervsliv - selv under krigen. Vi er overbeviste om, at branchen vil udvikle sig hurtigt, siger Stefan Derks, der er regionsdirektør for DanBred Europa.
Oksana Yurchenko, der er leder for Ukrainian Pig Breeders Association, er enig.
- Ankomsten af virksomheder som DanBred viser, at Ukraine fortsat er attraktivt for udenlandske investorer. Vores industri er allerede en højteknologisk branche, der forstår værdien af genetik og anvender den i praksis.
DanBred driver nu lokale avlsprogrammer i over 20 lande, og Ukraine bliver en del af dette globale netværk.