Lyt til artiklen:

Farvel til plastik på markerne - nu er CNH klar med komposterbar balleindpakning

00:00
Hastighed: ???x
02:22

Med Nature's Net Wrap har CNH udviklet det, de kalder verdens første komposterbare netfolie til baller. Det er fremstillet af en blanding af biopolymerer og naturlige fibre, der er blevet testet grundigt. En opfindelse, som der nu er søgt patentet på, oplyser CNH i en pressemeddelelse.

Det nye net har været til salg i mindre end et år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi behøver ikke at forklare landmændene, hvorfor vi har præsenteret Nature's Net Wrap på markedet. Når de ser det, fortæller de os, at de har ledt efter det i mange år, siger Larry Ruud, der er landmand i det vestlige Canada og sammen med sin søn Austin har opfundet verdens første certificerede komposterbare balleindpakning.

En samlet løsning for håndtering af landbrugsplast er klar

Se også:

En samlet løsning for håndtering af landbrugsplast er klar

Ifølge CNH udgør plastiknet og -garn cirka 2,5 millioner tons affald om året - mindst halvdelen af alt plastikaffald i landbruget. Det ender ofte på lossepladsen eller bliver brændt, hvilket kan have skadelige konsekvenser for miljøet.

Desuden kan plastiknet blive efterladt på markerne og forurene jord og vand. Det kan også blive viklet ind i maskiner som ballebehandlere, gødningsspredere og såudstyr. Eller det kan ende med, at dyr spiser det.

- Da Nature's Net Wrap nedbrydes naturligt, vil det også spare landmændene for den tid og de penge, de indtil nu har brugt på at brænde eller nedgrave plastballeindpakning.

Lang rejse

Austin Ruud fik ideen til Nature's Net Wrap i 2015, dan han var frustreret over, at han endnu en gang kæmpede med at fjerne plastik, der var viklet rundt om maskindele. Det fik han til at tænke, at der måtte være et bedre materiale til indpakning af baller. Og så begyndte familien Ruud, hvis ranch bruger tusindvis af baller om året, en ni år lang rejse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I 2022 var de klar med en prototype og herefter fulgte to år med markforsøg for at se, hvordan netindpakningen klarede sig i forskellige modeller af pressere og i forskellige klimazoner.

CNH investerer i komposterbart net

Se også:

CNH investerer i komposterbart net

Herefter henvendte de sig til Marty Chamberland, som i dag er Nature's Net Wrap's chief growth officer, men som på det tidspunkt arbejdede for CNH og kendte familien Ruud og deres ranch godt.

I maj 2024 lancerede de med CNH's hjælp den nye type net på det nordamerikanske marked.

Nature's Net Wrap er kun tilgængeligt gennem CNH's Case IH- og New Holland-forhandlernetværk i Nordamerika. Der er dog planer om at udvide det til Europa i år.