sonsoreret-indhold

Lyt til artiklen:

Fokus på at rede vildt i marken

00:00
Hastighed: ???x
02:17

Vildtet sikres til glæde for vildtbestanden og landbrugets image. Ligeså vigtigt sikres foderet og dermed også kvæg, får samt heste mod botulisme, også kendt som dødelig pølseforgiftning. Samlet set repræsenterer SENSOSAFE en innovativ løsning, der kombinerer teknologi med hensyn til dyrevelfærd og landbrugspraksis.

Funktionelt døgnets 24 timer

Det fungerer således, at den infrarødt scanner jorden, og den reflekterer kun på pels og fjerdragt. Det vil sige, at et mørkebrunt muldvarpeskud ikke giver nogen alarm. Sensorernes infrarøde lys giver en fordel i forhold til eksempelvis termiske kameraer. På dage hvor temperaturen er over 25 grader, kan det termiske kamera ikke se, fordi det hele har samme temperatur. SENSOSAFE systemet fungerer således døgnet rundt. Udstyret monteres foran en frontskårlægger, og foran en bagmonteret skårlægger. System scanner løbende arealet for vildt under skårlægning. Når SENSOSAFE får øje på noget der reflekterer - noget med enten fjer eller pels, så reagerer den på to mulige måder. Sidder den foran en frontskårlægger, så løftes skårlæggeren automatisk. Sidder den derimod foran en bagmonteret skårlægger, så giver den en alarm, hvorpå maskinføreren selv skal bremse eller løfte skårlæggeren.

Effektivitet i højsædet

Med effektivitet som et vigtigt parameter eliminerer systemet behovet for manuel inspektion af markerne inden skårlægning, hvilket giver en besparelse i både tid og ressourcer. Ydermere kræves der ikke særlig uddannelse eller tilladelser for at benytte systemet.

Benyttes af flere i Danmark

Sidste år kom det første sæt ud at køre i Danmark hos Knud Vindfeldt på Nordsjælland, der hovedsageligt producerer wrap-hø til heste. Investeringen i SENSOSAFE har givet Knud rigtig gode erfaringer. Ligeledes har Lerskov Maskinstation i det Sønderjyske investeret i udstyret. Med fokus på vildt samt foderet til kundernes husdyr har den sønderjyske maskinstation fået stor opmærksomhed i et opslag på de sociale medier. Her vises en videooptagelse, hvor et rålam bliver reddet af SENSOSAFE.