Lyt til artiklen:

Her er rådgiverens bedste råd til unge med drømmen om egen gård

00:00
Hastighed: ???x
03:27

Mange unge går med en landmandsdrøm i maven og forestiller sig livet på landet med marker, maskiner og frihed.

Men vejen til en succesfuld tilværelse som selvstændig landmand kræver langt mere end kærlighed til dyr og traktor. Det kræver et bæredygtigt økonomisk fundament og en plan, der kan holde til virkelighedens krav.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvis du vil være landmand i dag, skal du først og fremmest være en dygtig virksomhedsejer, siger Lisbet Bodilsen, der er afdelingsleder for Strategi og Virksomhedsledelse hos Fjordland i en pressemeddelelse.

23-årig selvstændig mælkeproducent tror på sig selv og dansk landbrug

Se også:

23-årig selvstændig mælkeproducent tror på sig selv og dansk landbrug

Hun oplever stor interesse fra unge, men også en tendens til at undervurdere, hvad det kræver at komme godt fra start.

Økonomisk realisme er afgørende

Kapital og erfaring er to nøgleord, når banken skal vurdere, om du kan købe din første gård.

Uden egenkapital er det svært at komme ind i erhvervet - og den kapital kan kun opbygges, hvis man formår at drive en forretning med sund økonomi

- Du skal kunne dokumentere, at du kan drive en virksomhed med ansvar for store økonomiske beslutninger. Det handler ikke bare om at kunne passe dyr - det handler om strategi, finansiering og ledelse, understreger Lisbet Bodilsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Debat: Nye regler spænder ben for etableringsstøtte til unge landmænd

Se også:

Debat: Nye regler spænder ben for etableringsstøtte til unge landmænd

Erfaring spiller også en stor rolle. Mange glemmer, at banker og kreditgivere kigger efter, om man har stået med ansvar for en tilsvarende ejendom tidligere. Derfor opfordrer hun unge til at hente praktisk erfaring i en lignende driftsform, før de forsøger at springe ud som ejere.

Langsigtet planlægning - både fagligt og personligt

Vejen til eget landbrug tager tid. Meget mere, end de fleste tror. Derfor bør unge landmænd tage sig god tid til at forberede sig. Det gælder ikke kun økonomisk, men også strategisk og personligt.

- Du skal ikke bare stille dig selv spørgsmålet hvordan bliver jeg landmand, men også hvorfor vil du være landmand, forklarer afdelingslederen og fortsætter:

- Er det friheden? Livsstilen? Drømmen om at skabe noget eget? Svaret skal stemme overens med den virkelighed, du går ind i.

Hun anbefaler, at man allerede tidligt får dannet sig et netværk af faglige sparringspartnere, der tør stille kritiske spørgsmål og udfordre én på både drømme, strategi og beslutninger, inden drømmen realiseres.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Frederiks første dag som maskinstationsejer

Se også:

Frederiks første dag som maskinstationsejer

Når drømmen er realiseret, så er det vigtigt, at man holder fast i sine fortrolige sparringspartnere og får etableret et gårdråd. Et gårdråd er med til at holde fokus på den langsigtede strategi, og som ny virksomhedsejer får man den nødvendige faglige sparring til hverdagens mange udfordringer.

Husk familien og de bløde værdier

Det moderne landbrug er mere end teknik og regnskab. Det er også en livsstil, som påvirker hele familien. Derfor er det vigtigt at tale åbent med partner og børn om, hvordan hverdagen kommer til at se ud, og hvilke afsavn der kan følge med.

- Det er ikke bare et arbejde - det er hele dit liv. Derfor skal familien være med på rejsen. Tag samtalen om ferie, fritid og prioriteringer, før du køber gården, lyder det fra Lisbet Bodilsen.

Stor interesse for etableringsmøde på Frederiksdal

Se også:

Stor interesse for etableringsmøde på Frederiksdal

Hun ser nemlig mange unge overse netop de bløde værdier i deres opstartsplaner, hvor det hele nemt kommer til at handle om tal og regneark.

I sidste ende handler en god etablering om at turde spørge om hjælp, søge rådgivning og få sin plan testet og forbedret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Lav en plan. Få nogen til at skyde den ned. Og byg den så stærkere op igen, lyder rådet fra Lisbet Bodilsen.