Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Selen bør optages gennem græsset
Ved at gøde med selen, optager græsset stoffet, og når koen spiser det, får den selen på organisk form. Det er en mere effektiv optagelse i koen, end hvis den fik selen som et mineralsk tilsætningsstof til foderet. Det er Jens Bach Andersens budskab. Han er agronom ved Yara Danmark.
- Ved at anvende selen som fodertilsætning er det på uorganisk form, mens det i græsoptaget bliver organisk. Det giver en bedre optagelse af næringsstoffet i koen, siger han.
- Det ønskede selenniveau i milligram pr. kg tørstof i grovfoderrationen, vil variere fra mælkeproducent til mælkeproducent, men vil typisk ligge et sted mellem 0,2 og 0,25, siger han.
Yara tilbyder gødningsproduktet YaraBela Selen, der indeholder ammoniumkvælstof, nitratkvælstof, svovl og selen.
- Hvis man regner med at høste 5000 kg tørstof pr. hektar bør man tilføre 375 kg YaraBela Selen pr. hektar, siger Jens Bach Andersen.
Ved at kende sit selenindhold i græsset kan man regne ud, hvor stor en del det fylder i den samlede grovfodermængde sammen med for eksempel majs.
- Derefter kan man se på, hvad ens mineralblanding skal indeholde af selen. Nogle vil få hele deres selenbehov dækket, mens andre vil skulle supplere med mineralsk selen, siger han.