Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Der er både muligheder og betænkeligheder ved flere urter i græsset
En hel del tyder på, at kløver i fremtiden får fast selskab af en hel del andre urter på de konventionelle græsmarker. Brug af for eksempel cikorie, kommen, vejbred og kællingetand harmonerer med tidens krav om eksempelvis mere biodiversitet og reduceret udvaskning.
Arla har reageret på udviklingen ved fra næste år at give point for urterne, og ikke mindst derfor var Gurli Klitgaard og Tom Vestergaard fra DLF ret så fokuserede på urteblandinger i deres indlæg på Græsland onsdag den 4. juni.
De oplever begge stor efterspørgsel og interesse for urter, og Gurli Klitgaard påpegede, at der allerede er en del erfaringer med brug af urter i den økologiske produktion. Det samme kan dog endnu ikke siges om den konventionelle produktion, hverken når det gælder afgræsning eller slæt.
- Her mangler vi viden om, hvordan de forskellige urter konkurrerer med græsset i den situation, hvor vi tilfører græsset mineralsk gødning.
Erfaringer fra New Zealand
- Vi arbejder især med cikorie, kommen og vejbred. Der er en forædling i gang, og vore kolleger i New Zealand har lavet forsøg med vejbred gennem efterhånden mange år, , sagde Gurli Klitgaard og fortsatte:
- I New Zealand har man i forsøg observeret, at når køerne æder vejbred, bliver mere af proteinet udnyttet af dyret, og dermed går mindre kvælstof tabt via urinen. Under afgræsning afsættes mindre kvælstof i urinpletterne, og en større andel af kvælstoffet forbliver bundet som ammonium, der ikke udvaskes så let som nitrat.
Også i Danmark har der i mange år været gjort forsøg med forskellige urter i græsblandingerne. Forsøgene bidrager til at udvikle viden om, hvilke urter der fungerer bedst under danske forhold, og hvordan de kan bidrage til både udbytte, foderkvalitet og biodiversitet i græsmarkerne.
- Landsforsøgene skal give os tal på udbytte og kvalitet, så vi ved lidt mere om, hvad disse urter kan, når de kommer ind i græsblandingerne.
Der må ikke mistes fordøjelighed
- Det som jeg synes er vigtigt at sige er, at urterne ganske vist skal være med til at give noget stabilitet og noget udbytte, men vi må ikke miste noget på fordøjeligheden. Og lige nu ved vi ikke, hvor stor en andel urter, der kan kommes i græsblandinger uden at det går ud over fordøjeligheden. Fordøjeligheden er jo det, vi har mest brug for, når vi taler om græs - især når der er meget græs i blandingerne, sagde Gurli Klitgaard.
Også smagen er vigtig, blev det påpeget fra en af tilhørerne, der ville vide, om vejbred smager godt?
- Køerne kan godt lide vejbred, men kun når de er på et ungt stadie. I det hele taget kan køer godt lide noget, der er på bladform, og vejbred har masser af blade, forklarede Gurli Klitgaard.
Tom Vestergaard tilføjede, at smagen ikke mindst er vigtig ved afgræsning.
- Vi har netop set i et forsøg, at når vejbred er i det unge stadie, så afgræsses det mindst to tredjedele ned, så der kun lige står et lille stykke tilbage.
Ingen standardblanding
På grund af de manglende erfaringer, er DLF endnu ikke nået så langt som til at få lavet en standardblanding af græs og urter til den konventionelle dyrkning.
Men der arbejdes lige nu med en urteblanding, der indeholder 10 procent cikorie, 40 procent vejbred, 40 procent kommen og 10 procent kællingetand.
- Årsagen til den relativt lille andel cikorie er, at denne urt er meget aggressiv i sin vækst, og dermed kan den komme til at konkurrere for meget med græsset. Og hvis den tager for meget over, kommer vi til at mangle noget fordøjelighed, lød det fra Gurli Klitgaard.
