Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Bedre vandfordeling sikrer bedre udbytter
Hvis man ønsker sig et andet resultat, end man hidtil har fået, så må man ændre på sin indsats.
Med de ord indledte energi og teknikrådgiver Gunnar Schmidt sit indlæg om vanding på Græsland.
For hvis man vil have mere ud af sin vanding, så skal man gøre noget andet, for eksempel øge udnyttelsen af vandet.
- Og hvad får vi ud af det? For det første får vi bedre udbytter. Og så reducerer vi udvaskning af næringsstoffer, ligesom vi får et lavere vandforbrug pr. hektar, siger Gunnar Schmidt.
Det handler i sin enkelthed om en bedre styring af mængden, man tilfører, og tidspunkterne for hvornår man vander. Og så handler det om at lave en bedre vandfordeling med udbringningsudstyret.
- Når vi snakker om at vande marken, og vores styring siger der mangler 30 millimeter, så siger vi til maskinen, at den skal give 30 millimeter på hele marken, siger Gunnar Schmidt og fortsætter:
- Men hvis vi præcist måler, om den enkelte kvadratmeter får 30 millimeter, er der stor forskel. Og det er udbringningsmetoden der afgør, hvor jævnt det bliver.
Han peger på, at hvis nogle steder af marken, får for lidt vand, så er der planter der mangler vand. Samtidig, hvis marken har fået 30 millimeter ensartet på hele marken, så vil der naturligt være områder, der får for lidt.
- Det er vand, der siver ned og tager næringsstoffer med sig. Og hvad værre er: Vand der tilføres for meget et sted, og trækker næringsstoffer med, betyder et tab på grund af manglende vand og næringsstoffer der, hvor vandet ikke er blevet tilført. Derfor kan vandfordeling hente udbytte, slår Gunnar Schmidt fast.
Tre muligheder
Når man vil arbejde med vandfordelingen er tre metoder i spil. Vandingskanonen, bomvanderen og et centerpivotanlæg.
- Hvis man vil videre med sit eget anlæg, skal man først kontrollere, hvad maskinen giver i ydelse. Det er ikke nok at tro den giver 55 kubikmeter, fordi det gav den da den var ny. Vi skal have et nyt manometer på maskinen, måle arbejdstrykket og dysediameteren, og så kan vi slå op i en tabel, siger Gunnar Schmidt.
Når man så har styr på, at ens vandingsanlæg leverer det, man tror det leverer, kan man se på, om vandmængden passer til det aktuelle underskud.
- Er det en jord, der kan optage og afgive 30 millimeter? For hvis jorden kun kan optage 25 millimeter ad gangen, så skal vi ikke komme med 30 millimeter siger Gunnar Schmidt og peger på, at der også dér er et sted at sikre bedst mulig udnyttelse af vandet.
Er det så blæsevejr, så kommer man ikke udenom en elendig vandfordeling. De fleste vil dog lade vaningen køre, da det er bedre end at komme bagud med vandet.
- Når man så snakker vandfordeling, så skal man først og fremmest se på, om dysen kaster vandet langt nok. De fleste kan med fordel gå hjem og sætte nye dyser på vandingskanonerne. Plastdyser, der er to år eller ældre, har en kortere kastelængde, end de nye, siger Gunnar Schmidt og tilføjer:
- Har man aluminiumsdyser, så skal de være glatte indvendigt. Synes man, at det er dyrt at skifte, så skal man spørge, om der fås plastdyser. Ellers skal man i gang med pudsegrejer, så dysen er glad som et spejl, og ikke ru som rust på indersiden.
Samtidig skal stigningen på kanonen være 21 til 22 grader. De helt hardcore kan godt arbejde med justering, men ifølge rådgiveren er 21 til 22 grader et godt kompromis.
Og så er der centerpivot og vandingsbomme som de ultimative løsninger, hvis man vil have bedre vandfordeling. De giver betydeligt bedre vandfordeling end en kanon, siger han.
