Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
To 12-meter Metsjö-vogne solgt til stor kvægbedrift ved Vinderup
Kvægbedriften Lille Nygaard ved Vinderup køber to 12 meter lange frakørselsvogne til at køre grovfoder til bedriftens 1.800 årskøer.
Bedriften, ejet af Knud Birch ved Ejsing, har brug for stor kapacitet til at hente græs og majs fordelt på 1.400 hektar fra et stor geografisk område fra Salling til Holstebro, så derfor er valget faldet på Metsjö-vognen, som netop er landet i Danmark.
Under stakkørsel-demoen på Græsland var sønnerne fra Lille Nygaard chauffør på deres fars netop indkøbte frakørselsvogn der kan indeholde 85 kubikmeter græs eller majs.
Samlet holder vogntoget sig under de lovmæssige krav om en makslængde på 18,75 meter for at køre på de danske landeveje.

K. Svenningsen Maskiner på Salling har forhandlingen i Jylland, Fyn og Sjælland af Metsjö vogne.
Sammen med producenten af Metsjö i Sverige viste Karsten Svenningsen den svenske vogn frem på Græsland.
Loa Ivarsson er 3. generation i familievirksomheden Metsjö. Han fortalte, at udviklingen af vognen har været fem år undervejs i tilblivelsen, og de sidste tre år har den kørt hos en af Sveriges største kvægbedrifter.
Efter Græsland 25 skal vognen en tur forbi værkstedet og monteres med blandt andet lys, inden vognen bliver leveret til Lille Nygaard ved Vinderup.

