Lyt til artiklen:

Stærk eksport ud af Europa giver stigning på noteringen

00:00
Hastighed: ???x
01:23

Efter 14 dages ro på noteringen er der igen en stigning hos Danish Crown, der lægger 20 øre til prisen på grisen, så den nu er 14,20 kroner pr. kg, mens sonoteringen bliver på 10,10 kroner pr. kg.

I sin markedsberetning skriver slagteriet, at det europæiske salg endnu ikke er i sommerform. Der er dog stærk eksport ud af Europa, og det er med til at løfte afsætningen for slagteriet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi står stærkt i vores eksport, og det er med til at danne en god bund i vores afsætning. Der er en stærk efterspørgsel fra flere lande udenfor Europa, og derfor kan vi også løfte vores hjembragte priser på frosne varer, hvilket er med til at hæve noteringen på trods af et europæisk marked, som ikke for alvor er kommet i gang, siger Per Fischer Larsen, der er salgsdirektør i Danish Crown.

Danish Crown forventede buldrende efterspørgsel i Europa - men forgæves

Se også:

Danish Crown forventede buldrende efterspørgsel i Europa - men forgæves

Det er fortsat en jævn efterspørgsel, der kendetegner det europæiske marked for grisekød, og det skyldes primært, at Nord- og Mellemeuropa ikke for alvor er kommet i sommerstemning.

- Der er ikke nogen tvivl om, at interessenterne i det europæiske marked havde forventet mere af den første del af sommeren, end vi har fået. Det opsving, vi normalt plejer at se i Nord- og Mellemeuropa, er ikke kommet med den sædvanlige styrke, og det sætter stemningen for markedet i Europa. Det kan selvfølgelig nå at komme endnu, men i så fald forsinket sammenholdt med forventningerne, siger Per Fischer Larsen.