Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Volmer nedfælder gylle i græs uden tab af kvælstof
Man identificerer straks Volmer agritecs EcoZip som en nedfælder. Også selv om der bagved nedfælderdiscsne sidder en række hjul med tilhørende pakkeskiver.
Pakke-delen er dog en helt central del af nedfælderen, forklarer salgschef Thomas Grigoleit.
- Den er bygget til at nedfælde i græs, men kan også bruges i andre afgrøder i foråret. Vores mål er ikke at lægge gyllen på jorden eller efterlade en åben fure. Vi vil have gødningen ned i jorden og ikke tabe N, siger han.
EcoZip leder også tankerne hen på en miljøvenlig lynlås, og det er som sådan også sådan, nedfælderen virker.
For pakkediscs og hjul efter hver nedfælderenhed sørger for, at jorden igen lukkes, så der ikke er en åben fure. Dermed lyner nedfælderen jorden op og lyner igen efter sig.
- Vi har også monteret et Kiserit-system, hvor vi blander Esta Kieserit Fine med magnesium svovl ind i gyllen for at sikre, at næringen er tilgængelig, at fosforen går ind i roden, bliver i roden og er tilgængelig for planten. Og det hjælper Kieserit os med, siger Thomas Grigoleit.

Samtidig betyder det, at der dannes struvit i jorden, som igen bidrager til, at der ikke sker nitrifikation, og derfor kalder Volmer også EcoZip for den første patenterede, emmissionsfrie nedfælder til tilsået jord.
- Det betyder også, at du ikke behøver tilføre fosfor, og dermed kan du sænke forbruget af mineralsk gødning, siger salgschefen.
Aktivt rodnet
- To dage efter nedfældning ser vi ingen spor i græsset. Graver vi ned ser vi, at jorden er fugtig der, hvor vi har samlet den igen, og så er gyllen placeret otte centimeter nede, fortæller Thomas Grioleit.
Nedfælderen er seks meter med en rækkeafstand på 18,5 centimeter, og der kan nedfældes 25 til 30 kubikmeter pr. hektar, mens en model, der kan klare 40 kubikmeter er på vej.
- Men det er ikke sikkert, det er nødvendigt, da vi udnytter gyllen mere effektivt. På den måde bliver det både en politisk og miljømæssig fordel, da vi ikke har tab af N. Samtidig ser vi også, at der er aktiv rodvækst i græsset, og at vi altså ikke beskadiger rodnettet, siger han.

Pakkeenhederne består af et hjul med en pakkeskive på hver side, og hver enhed får manuelt justeret tryk. Samtidig er hver pakkeskive ophængt individuelt, så de kan bevæge sig op ved mødet med sten eller andre forhindringer.
- Vi kan også tilføje såudstyr, og så kan hver anden nedfælder hæves, så vi også kan bruge den til at nedfælde i majs, siger Thomas Grigoleit om nedfælderen, der importeres af Ingemann Larsen.