Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Fem-i-en-maskine i fuld hopla
Til Græsland 25 blev den helt nye græs-såmaskine fra APV vist frem. Der er tale om modellen GP750 M2 Grassland PRO, der er en fem-i-en-maskine. Den udfører nivellering, strigling, eftersåning, harvning og tromling.
Dermed kan man med en enkelt overkørsel udføre mange opgaver i forbindelse med at revitalisere eksisterende græsmarker. GP kan fås med udsåning via prelplader eller med slæbeskær.
Læg mærke til, at der sidder en kniv under det, der ligner et springboard, men det er her selve rillen laves og frøene lægges i jorden før tromlen lukker rillen igen.
- Maskinen er helt ny og er lavet i år. Den kan både så i eksisterende græs og helt nye græsmarker. Der er både planerplanker og tænder, der rykker det gamle græs op og giver luft, og så sår den i slæbetænder. Bagved er der en speciel tryktromle, der trykker frøene ned og laver nogle huller ned i græsset til at give luft, forklarer Svend Aage Jensen, der er indehaver af Brørup Traktor- & Maskiner, der importerer den nye maskine fra APV.
- Vi tror helt sikkert, at der vil komme meget mere græs, og der vil komme mere fokus på vedligehold af græsmarker, og der er den perfekt. Den store udgave på 7,5 meter er henvendt til maskinstationer, men der er også en firemeter-udgave, der er mere henvendt til landmanden, siger han.