Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Fotoglade gæster fra Nordtyskland vender trofast tilbage til Græsland
Tyske Olaf Nordquist og Stephan Grünhagel var atter at finde blandt de mange tusinde besøgende på Græsland 25.
Deres store interesse er at fotografere landbrugsmaskiner. Og med flere end 80 kørende maskiner, der vises i arbejde på en enkelt dag, er Græsland 25 derfor et perfekt sted at besøge for de to entusiaster.
De var også på pladsen ved Græsland 22, hvor de tilbragte 10 timer med at forevige arbejdende landbrugsmaskiner. Så de føler sig næsten som stamgæster.
Olaf Nordquist og Stephan Grünhagel regner med at bruge mindst lige så lang tid med at fotograferemaskiner i år. Måske lidt mere.
- Vi kunne udmærket bruge flere timer, for jeg har ferie, men Stephan skal på arbejde i morgen, så vi kører nok hjemad ved 19-tiden, siger Olaf Nordquist.
- Ja, desværre, tilføjer Stephan Grünhagel, som må hjem for at passe sit job.
Ingen af de to er landmænd, men de deler interessen for agrarteknik, og det er ikke let at føre en sammenhængende samtale med dem, fordi de store finsnittere er linet op for enden af skårene og sendes afsted med korte mellemrum.
De to entusiaster danser næsten rundt for at fange maskinerne i de mest spændende vinkler.
Men de når at få sagt, at de synes, det er ærgerligt, at der kun er Græsland hvert tredje år.
Olaf Nordquist og Stephan Grünhagel har planlagt at vende tilbage til Danmark igen om tre uger, hvor de vil besøge Dansk Markdemo.