Solen skinner om kap med over 80 kørende maskiner. Græsland 25 er officielt skudt i gang på markerne ved Frederiks.

Det er på den samme mark som de tre forgående gange, at der igen i år bliver inviteret til Græsland. I alt 50 hektar bliver fyldt med maskiner, stande, demonstrationer og gæster.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Over 80 kørende maskiner skal i aktion i løbet af dagen. Foto: Jørgen Ahler
Over 80 kørende maskiner skal i aktion i løbet af dagen. Foto: Jørgen Ahler

Selv om omgivelserne er de samme, så er der i år flere kørende maskiner og udstillere, hvilket gør Græsland 25 til den største til dato.

Senest var der Græsland i 2022, og her var der omkring 6.000 besøgende, og det forventer arrangørerne også i år.

Pladsen er åben hele onsdag fra klokken 9.00 til klokken 21.00, og udover de 81 kørende maskiner og de mange forskellige stande med udstillinger er der også flere faglige oplæg fordelt over hele dagen. Som noget nyt i år er der også tema om friskgræs og vanding.

Lely Exos, en selvkørende robot bliver også vist frem for føste gang i Danmark. Foto: Jørgen Ahler
Lely Exos, en selvkørende robot bliver også vist frem for føste gang i Danmark. Foto: Jørgen Ahler

Arrangementet arrangeres af Elmegården, DLF, Maskinbladet samt Danske Maskinstationer og Entreprenører (DM&E).

Find hele programmet og en oversigt over pladsen her.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Første gang, der var Græsland på Elmegårdens marker, var i 2014. Efterfølgende har der også været maskindemonstration med fokus på kløvergræs i 2018 og 2022.