Efter BL-kritik præciserer styrelse: Sådan kontrolleres minivådområder

Minivådområder skal anlægges, så de lever op til en række kriterier, og dette kontrolleres inden der udbetales tilskud. Det oplyser Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø på deres hjemmeside.

Her pointerer styrelsen, at der derimod ikke stilles krav om vandprøver, der dokumenter minivådområdernes kvælstofeffekt. Hverken på tidspunktet for udbetaling eller efterfølgende.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø præciserer rammerne for kontrol af minivådområder, efter at flere landbrugsmedier har bragt et debatindlæg fra Bæredygtigt Landbrug, der ifølge styrelsen skaber tvivl om reglerne for tilskud til åbne minivådområder og efterfølgende kontrol.

Se også:

Debat: Uretfærdige regler spænder ben for minivådområder

Minivådområders administrationsgrundlag

Styrelsen skriver, at minivådområdeordningens administrationsgrundlag bygger på Aarhus Universitets vidensgrundlag, hvor minivådområdets udformning og placering sikrer, at den gennemsnitlige effekt af minivådområder over tid er minimum 300 kg. kvælstof.

- Vidensgrundlaget og designkravene fremgår af den gældende bekendtgørelse, der også beskriver, hvordan minivådområdet skal designes og andre elementer, der ligger til grund for tilsagnet.

I løbet af minivådområdets levetid på 10 år, skal det opretholdes efter de samme kriterier, som det er blevet etableret efter. Det skal derfor overholde designkriterierne som de fremgår af bilag 3 i Bekendtgørelse om tilskud til minivådområder 2024 og 2025.

Minivådområdeordningen er en af de frivillige indsatser, som skal medvirke til at reducere udledning af kvælstof til vandmiljøet.