I dag begynder en sag i Retten i Hjørring mod en 44-årig kvinde fra Brønderslev, som er tiltalt for at fortsætte med at holde husdyr, på trods af at hun godt en måned forinden var blevet frataget retten i to år, skriver Nordjyske.dk
Under et kontrolbesøg den 7. november 2024 fandt myndighederne ifølge anklageskriftet 15 køer og syv heste på hendes gård som gik på fold under kritisable forhold.
Ifølge anklagen efterlevede kvinden ikke en Højesteretsdom, som hun fik i september 2024, hvor hun blev idømt 50 dages fængsel og frakendt retten til at holde husdyr i to år.





