På vores roadshow, som vi havde rundt i Danmark i april og maj, har vi med klare data fra både Seges og Aarhus Universitet påvist, at de foreslåede løsninger og modeller i treparten ikke kommer til at virke.
Trepartsaftalen er én stor politisk feel-good mission, som hverken agronomisk, praktisk eller økonomisk hænger sammen. Jeg synes, det er begrædeligt for samfundet, at landbrugets forhandler i treparten, Landbrug & Fødevarer, ikke har formået at gøre dette klart for regeringen.
Regeringen gør heller ikke samfundet nogen tjenester ved at overlade rampelyset til den ene part i trepartsaftalen, Danmarks Naturfredningsforening.
De får - i øvrigt uimodsagt af manden for bordenden Jeppe Bruus - lov til at underminere landbruget. Ministeren for det hele har travlt med at lave reklame hele vejen rundt i Danmark for noget, der ikke virker.
Hvorfor så ikke bare udnævne Maria Reumert Gjerding til minister, når hun nu øjensynligt alligevel styrer ministeriet? Der er endeløse detaljer i manglende og hullet lovgivning, manglende godkendelser og vedtagelser fra EU, som kan sikre landmandens rettigheder og fremtid.
Der mangler alt fra målinger til frø og træer - træer, som ikke skal hentes udenlands, så vi får den fine danske skovgenetik ødelagt og meget mere. Det duer ikke.
Vi er løsningsorienteret
Men i stedet for at forsætte strømmen af fejl og huller vil vi i Bæredygtigt Landbrug hellere fokusere på løsningerne.
Til at starte med skal der styr på spildevandet. Alt for mange steder vælter det ud, og man kan tydeligt se sammenhænge i fjordene før og efter et udløb - fiskene og ålegræsset dør. Myndighederne står med en tilståelsessag om, hvor godt styr man har på indberetningen og indholdet af miljøfremmede stoffer.
Beregninger fra Seges viser, at op mod 90 procent af fosforudledningen i det varme sommervand, hvor algerne gror, kommer fra spildevandet.
Og det er specielt i de områder med stor befolkningstæthed. Offentligt i medierne skal man se mere ind i Helcom-samarbejdet med landene omkring Østersøen, så vi får en mere nuanceret debat om iltsvind i havene omkring os.
Det er mere end 50 år siden, at Helcom blev startet, men ingen snakker om det i offentlig presse. Det synes jeg er useriøst. Landbruget og samfundet skal derudover stoppe enhver accepterende snak om rigide modeller og modelberegninger.
Vi vil ikke acceptere at lukke virksomheder og udskamme folk på baggrund af en eller anden teoretisk model.
Næringsstofbalanceregnskab
Landbruget skal have et næringsstofbalanceregnskab som defineret i EU's vandrammedirektiv, hvor man simpelt opregner behovet uden et offentligt NUAR-system, som får det nye vurderingssystem til at virke simpelt.
Ingen landmænd har interesse i at bruge et kilo mere, end der er betaling for i udbyttet. Vi skal også have genoprettet og udbygget målesystemerne i vandløbene.
Der skal laves minivådområder, der hvor det giver fagligt mening. Åerne, dræn og vandhåndtering skal gentænkes til de større nedbørsmængder, og arealerne skal enten være tørre til dyrkning, skov, natur og beboelse eller våde til vådnatur. En mellemting er ubrugeligt og dyrt for alle parter.
Biodiversiteten skal kortlægges bedre, så vi ved, hvad vi har. Der skal også laves en mere målrettet plan for, hvilken ny biodiversitet man ønsker, så man rammer mere effektivt med valg af areal og løsning.
Udgangspunktet for trepartsaftalen var oprindeligt CO2-afgiften, som er et emne, hvor Landbrug & Fødevarer er udfordret. Det skyldes, at man både skal repræsentere primærlandmanden med det biogene - det er det, der ligger i kassen "landbrugssektor".
Samtidigt skal man også repræsentere agrosektoren med andelsbevægelsen - det er det, der ligger i kassen "industri". Hvilken herre skal så man tjene, og hvor meget? Dele af agroindustrien står nu med ekstreme udfordringer, fordi deres råvaregrundlag smuldrer med vedtagelsen af treparten.
Den nedlægger nemlig store dele af husdyrproduktionen, øger omkostningerne og sætter investeringslysten i bero.
Tvangsøkologisering
Udtagningen af jord og tvangsøkologiseringen med den politiske målsætning om dobbelt areal presser udspredningsarealet for biogassektoren. Det er ellers en væsentlig del af løsningen på klimadiskussionen med grønne kulstofatomer. Derfor: Kære regering og aftalepartnere, det duer ikke.
Stop aftalen og udrulningen, inden det lægger hele erhvervet ned til glæde for dem, som dermed vinder en billigere nationalisering af privat ejendom. Vi har masser af løsninger, men det kræver, at man piller politikken ud af fagligheden, så vi også har en fødevareproduktion i fremtiden.
