Der er lagt op til et fagligt boost for enhver, som besøger Græsland 25, der finder sted på Elmegården ved Frederiks på onsdag den 4. juni fra klokken 9.00 til klokken 21.00.

Og der er gratis adgang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dagen igennem er der et tæt fagligt program foruden mulighed for at se mere end 70 græsmaskiner i funktion og vurdere resultatet af deres arbejde.

De første maskiner begynder at skårlægge græs klokken 9.10, og derefter går det slag i slag med sprederiver, samleriver, snittere og frakørselsvogne og stakkørsel.

Om eftermiddagen gentages dette program fra klokken 14.

Faglig fordybelse

Sideløbende er der faglige indslag, som blandt andet omfatter en mulighed for at se nærmere på DLF's parceller med forskellige græssorter, forskellige græsblandinger og forædlede græsmarksurter.

Der sættes også fokus på fodring med friskt græs. I en særskilt demonstration kan man høre om værdien af fodring med friskt græs, og firmaerne Lely og MaksiGrass viser deres bud på friskgræs-fodring - Lely med en unik robot, der selv henter græsset og læsser det af på foderbordet foran køerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tre gødningsfirmer sætter fokus på optimal gødskning af kløvergræs, anvendelsen af flydende gødning og bladgødskning samt mikronæringsstoffer og mangelsymptomer i græs.

Man får også mulighed for at se forskellige såmaskiners bud på etablering af kløvergræs og betydningen af for eksempel arbejdshastigheden.

Og der sættes spot på mulighederne for ukrudtsbekæmpelse i græsmarken.

Masser af fagligt nørderi på Græsland
Se også:

Masser af fagligt nørderi på Græsland

Der vises også seks vandingsmaskiner, og en ekspert fortæller om den gode vanding.

Nogle af temaerne gentages to gange i løbet af dagen - et enkelt endda tre gange.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Wrap

Og dagen afrundes med et tema om produktion af optimalt hestewrap. Her gennemgås de vigtige aspekter af wrap-produktionen lige fra valget af græssorter til den optimale presning og indpakning. Og det bliver muligt at se presserne i arbejde.

Endelig vises isåningsudstyr, som kan forlænge græsmarkernes levetid.

Læs Græslands officielle programavis her