Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Gorm Friis lukkede sin maskinstation og fulgte køerne mod vest
Gorm Friis er den yngste af tre brødre, hvor den ene læste teologi, den anden blev landbrugsmaskinmekaniker, selv vidste han ikke, i hvilken retning han ville gå.
- i 1978 skulle jeg i 10. klasse, og jeg anede ikke hvad jeg ville. Min far var oppe i årene, og byggede et nyt maskinhus i 1979, og han må have vidst noget jeg ikke vidste, fortæller Gorm Friis i podcasten Maskinstationen.
For Gorm Friis kedede sig bravt i 10. klasse, og det endte med at han i efteråret 1979 blev landvæsenselev på Sanderumgård. Grundforløbet fik han på Riber Kjærgaard, da hans forældre mente, at han skulle lære noget om køer.
Det var nemlig vigtigt med køerne, da hans forældre drev Haundrup Maskinstation, som havde mange kvægkunder på Fyn.
- Jeg tog grønt bevis på Dalum Landbrugsskole, og var på udlandstur i Østeuropa. Og da jeg den 1. juli 1984 vågner på et vandrehjem i Østberlin, blev jeg gårdejer, siger han.
Det var nemlig skæringsdatoen, hvor han overtog ejerskabet af gård og maskinstation, som hans far drev videre i de kommende to år med Gorm som ansat.
- Mine forældre blev boende, for jeg havde ikke fundet nogen kæreste. To år efter overtog jeg maskinstationen, og så gik det jo slag i slag, konstaterer han.
First mover
Gorm Friis blev fjerde generation på gården og anden generation på maskinstationen, som hans far grundlagde i 1947 og startede med 12-hestet Massey-Harris Pony, som allerede året efter blev skiftet ud med en større.
I 20 år drev Gorm Friis Haundrup Maskinstation, og var blandt andet first-mover på wrap.
- Jeg var på Ungskuet i Herning, og så en wrapper fra Kverneland. Jeg fik lavet en aftale om at have den på demo, og den første wrapballe på Fyn, den wrappede vi. Ollerup Maskinstation var i samme tanker, og de kom med en balle på en trailer, som vi wrappede ind, siger Gorm Friis.
Den gang var der mange små kvægejendomme på Fyn, hvor ingen, ifølge Gorm, havde 200 køer.
- Og de kunne godt se mulighederne i at få pakket deres små slæt ind, og i 1991 lavede vi nok over 10.000 baller, siger han.
Flyttede med køerne
Netop køerne blev der dog færre af på Fyn, som årene gik, og Gorm Friis kunne godt se, hvor det bar hen.
- Strukturudviklingen gjorde også, at der blev for mange maskinstationer og for få kunder, siger han, og konstaterer at det som landbrugsmaskinstation ikke er særligt interessant ikke at have kvægbønder i kundekartoteket.
Derfor så han sig om efter en vej ud, og sådan en viste sig hos Kim Vind Maskinstation.
- 12. november 2005 var jeg til et Erfa-møde, hvor han fortæller, at de vil ansætte en halvtids kontorhjælp fra næste sæson. Mig og min hustru gav hinanden et stille nik, at det ville vi gå efter, uden de andre opdagede det, siger han.
Aftenen var lang, men på køreturen hjem blev skåen vendt og drejet, og om morgenen ringede Gorm Friis til Kim Vind Maskinstation.
- Vi tog over og talte med ham, og allerede inden han sagde ja, ringede jeg til Johannes fra Dansk Maskinbørs og tilmeldte mine maskiner. En måned efter var maskinerne solgt, siger Gorm Friis, der fik jobbet.
- Jeg plejer at sige, at jeg flyttede med køerne vestpå, siger han.
Deler videoer
Selv om sygdom har sat en stopper for Gorm Friis´ arbejdsliv på maskinstationer, deler han fortsat videoer og billeder fra især Haundrup Maskinstation på både Youtube og Facebook.
- Mine forældre havde mange smalfilm fra hele min opvækst, og når man har så unikke optagelser, og har man evnerne til det, så har man en forpligtelse til at dele dem, siger Gorm Friis, der har fået mange af de historiske optagelser digitaliseret.
Blandt de delte videoer er blandt andet klip af en Owatonna 80 selvkørende skårlægger, som Gorm Friis´ far købte i et samarbejde med to andre maskinstation, der også købte hver en.
- Og så annoncerede de sammen. Det må man ikke i vore dage, slår han fast.
