I det sydjyske har Stenderup udvidet sit menukort med læssemaskiner fra Weycor by Atlas Weihausen.

Stenderup er nemlig blevet importør og forhandler af en helt ny grøn linje af læssemaskiner til landbruget fra Weycor, og det betyder flere nye maskiner, skriver Stenderup i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Et lidt langt navn, men det gør ikke noget, for alle kender både Atlas og Weycor, som slog navnene sammen for ni år siden. Og maskinerne er jo de samme. Og så alligevel. Præcis samtidig med, at Stenderup overtager import, forhandling og service i Danmark, kommer Weycor by Atlas med ganske omfattende ændringer af produktprogrammet. Det bliver både større, grønt og elektrisk, fortæller administrerende direktør Troels Stausholm Jensen.

Det grønne Weycor-sortiment af læssere til landbruget omfatter seks modeller, men vokser nu med en ny 3-serie med tre nye knækstyrede maskiner i kompaktklassen.

Samtidig er Weycor klar med to af maskinerne i fuldelektriske versioner, udover de klassiske dieselmaskiner.

Stenderup får import af tyske læssemaskiner
Se også:

Stenderup får import af tyske læssemaskiner

Batteri eller diesel

- Der er tale om en ny Weycor by Atlas AR 340 med dieselmotor samt modellerne AR 360 og AR 380, hvor der kan vælges mellem batteridrift og diesel. Alle de tre helt nye er knækstyrede og fås såvel med højt som lavt tårn, forklarer Troels Stausholm Jensen.

Firmaet lader det dog ikke være ved tre nye minilæssere. Der kommer også en AR 480T teleskoplæsser i landbrugsserien, som man præstere en løftehøjde på 4,80 meter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I den høje ende kommer det til at se sort ud for Weycor by Atlas' nye topmodel. AR 680 fraviger den nye, grønne linje med en enkelt maskine. Den er kulsort og i en særlig eksklusiv "Black Edition". Den 15 tons tunge hjullæsser ruller ind med hele 218 hestekræfter i motorrummet og en imponerende skovlkapacitet fra 3 til 5 kubikmeter, fortæller Troels Stausholm Jensen.

Alle de nye modeller præsenteres officielt på Agritechnica, men der er mulighed for at smugkigge hos Stenderup allerede.

- Vi kan selvfølgelig levere de allerede kendte modeller, og Weycor by Atlas holder heller ikke på den nye 3-serie, som vi venter vil blive de mest sælgende maskiner i programmet. I øvrigt sammen med den særdeles populære 3,5 tons læsser AR380, siger Troels Stausholm Jensen.