Græsland har tidligere arbejdet med såparceller, men i år er tilgangen anderledes. Denne gang sætter arrangørerne ekstra fokus på faglig formidling og dybere indsigt i etableringen af kløvergræs.
Det sker blandt andet med deltagelse af fagfolk, som vil analysere og diskutere forsøgsresultaterne på stedet. Her vil Kasper Jensen, plantekonsulent hos Sprias, sætte dagsordenen på Græsland.
- Først tak til dem der vil være med i forsøget. Det ser godt ud, det de har fået etableret, og bare fedt med tre forskellige løsninger. Det er ikke så meget mærket, men mere metoden, man skal lægge mærke til på dagen, siger Kasper Jensen.
Forsøget
Tre forskellige såmaskiner - fra henholdsvis Kuhn, Amazone og Horsch - har fået til opgave at etablere den optimale kløvergræsmark.
- Hver maskine anvender sin egen teknik, og forsøget skal blandt andet vise, hvordan forskellige maskintyper klarer opgaven under samme forhold. Desuden får de også til opgave at køre med maksimal hastighed for at undersøge, hvad der sker, når man presser teknikken til det yderste, siger Kasper Jensen.
Først stensamler
- Såbedet er forberedt med en stensamler, og der sås i en let jordtype med et løst såbed - en kendt udfordring, hvor høj fremkørselshastighed ofte kan føre til uens sådybde. Og netop dette vil man gerne demonstrere i praksis, siger Kasper Jensen.
Maskinerne spænder over både rotorsåmaskine, klassisk disc-såmaskine og grubbesåmaskine.
Det faglige
Kasper Jensen deltager med faglige vurderinger af markernes tilstand og såarbejdets kvalitet. Her vil der blandt andet blive set nærmere på en urteblanding bestående af 14 forskellige arter, som blev sået den 7. april.
- Foråret har været godt, med tilstrækkelig fugtighed i jorden. Det har givet et flot udgangspunkt - men der kan stadig ske meget frem mod Græslanddagen som vi normalt ser ved etablering af græsmarker, siger Kasper Jensen.
Hver såmaskine kører to gange: først med en selvvalgt hastighed og derefter med maksimal fart, som sættet kan holde til.
Opgaven er simpel - så 30 kg udsæd i to hastigheder - og resten er op til deltagernes kreativitet. De fleste har valgt en sådybde på 1 til 1,5 cm og en gennemsnitlig fremkørselshastighed på omkring 8 kilometer i timen.
- Indtil videre ser forsøget lovende ud, med god sådybde og præcis frøplacering. Men én ting står klart: Skal man have det fulde udbytte af en dyr frøblanding, skal markarbejdet være i orden. Jeg håber vi kan se en forskel fra den "pæne" til den ikke så pæne såparacel, siger Kasper Jensen og forsætter:
- En ens fremspiring er afgørende for at kunne hente mange foderenheder hjem - og det er præcis dét, de dyre blandinger er udviklet til.
Man kan få lov til at nørde ned i det her forsøg til Græsland 25.
