I uge 21 har der været gentagne udfald i Tast Selv hvilket har medført, at det i lange perioder ikke har været muligt at logge på systemet.
Det har ikke været muligt at løse udfordringerne på tilfredsstillende vis, og derfor udskyder Landbrugs- og Fiskeristyrelsen fristen for at anmelde læggekartofler til marksyn.
Derfor accepterer styrelsen anmeldelser til marksyn, der er modtaget senest mandag den 2. juni 2025 ved midnat, skriver de på deres hjemmeside.
Der er ikke tale om en ændret praksis i forhold til at acceptere senere anmeldelser af læggekartofler, og ændringsfristen gælder alene for dette års anmeldelser.
Det vil ikke være muligt at anmelde linjer til marksyn eller oprette ændringer efter den 2. juni 2025.
Af hensyn til Landbrugs- og Fiskeristyrelsens sagsbehandling opfordres avlere til at oprette skema til anmeldelse hurtigst muligt, og gerne indsende skemaer med linjer, som allerede er planlagt til avl af læggekartofler.

