USA godkender PRRS-resistente grise

Mens EU holder døren lukket for gen-redigeret grisekød, har amerikanerne åbnet døren for teknologien . Det vil sige kød fra grise, som har været udsat for den såkaldte CRISPR-teknologi, der kan klippe i dyrets DNA.

Teknologien har blandt andet ført til udviklingen af grise, der er resistente over for PRRS, og det er disse grise, som ifølge Reuters Bureau den 30. april fik det blå stempel af USA's øverste fødevaremyndighed FDA.

Modstand i EU

I EU har der historisk været stor skepsis og modstand mod GMO'er, og selv om CRISPR-teknologien ikke er det samme som GMO, falder den ind under det samme restriktive regelsæt som GMO. Det betyder langvarige godkendelsesprocesser.

I USA er man anderledes åben over for bioteknologi i landbruget. Her er der mindre fokus på etik og mere fokus på innovation, konkurrenceevne og fødevaresikkerhed.

Se også:

Stor kortlægning af grises gener kan føre til helt ny medicin til mennesker

Bag udviklingen af de PRRS-resistente grise står Roslin Institute, der hører under universitetet i Edinburgh, Skotland. Metoden går ud på at fjerne en del af det gen, der producerer en receptor, som PRRS-viruset bruger til at inficere grisen.

99 procent er immune

Derfor er de behandlede grise fuldstændig immune over for 99 procent af de kendte PRRS-virusstammer. Der er kun én sjælden undertype, der kan bryde igennem beskyttelsen.

Roslin Institute samarbejder med den britiske virksomhed Genus, der har hjulpet med at gøre teknologien klar til markedet og at udbrede den kommercielt.

Professor Bruce Whitelaw fra Roslin Institute beskrev FDA's godkendelse som en milepæl og et afgørende skridt fremad i kampen mod PRRS. Ifølge Roslin Institute koster sygdommen omkring 2,5 milliarder dollars (2,2 milliarder euro) årligt i Europa og USA.

Ifølge universitetet har indgrebet, som har gjort grisene PRRS-resistente, ingen yderligere indflydelse på dyrenes DNA, sundhed eller velbefindende.

På hylderne om måske et år

En talsmand for Genus mener, at kød fra de PRRS-resistente grise kan komme på det amerikanske marked inden for det næste år. Han mener ikke, at det genredigerede kød skal mærkes af hensyn til forbrugerne. Dermed står virksomheden også her i opposition til de strenge, europæiske mærkningsordninger.

Han tilføjer, at Genus også forsøger at få godkendt kødet hos fødevaremyndighederne i lande som Mexico, Canada, Japan and Kina.

Se også:

Genredigering har potentiale til løse udfordringer i landbruget

Adgangen til de europæiske markeder i EU ser foreløbig ud til at være lukket. Ganske vist foreslog EU-Kommissionen i 2023 at lempe reglerne for visse genomiske teknikker - herunder CRISPR - men ændringerne er endnu ikke vedtaget og gælder kun for planter, ikke for dyr. Derfor er det fortsat ikke tilladt at markedsføre CRISPR-modificeret svinekød i EU.

Ifølge universitetet bag udviklingen af de PRRS-resistente grise har indgrebet ingen yderligere indflydelse på dyrenes DNA, sundhed eller velbefindende. Illustration: Colourbox.

CRISPR mod andre sygdomme

Ifølge webportalen t3n forskes der også i, om CRISPR-teknologien kan udvikles til at forhindre andre svinesygdomme som for eksempel afrikansk svinepest (ASF) og influenza.

Modsat PRRS kan svineinfluenza og fugleinfluenza godt overføres til mennesker. Hvis besætninger kunne modificeres til at modstå disse infektioner, kunne dette reducere risikoen for smitte. Dette ville i øvrigt også reducere risikoen for udvikling af farlige pandemier.