2024 var et år i brechen for Tican, der både fik flere grise på krogen, men også kiggede på andre markeder i håbet om at hente flere penge hjem.

Det kan også aflæses på bundlinjen hos slagteriet, der i 2024 slagtede 2,5 millioner grise, og det er 80.000 flere grise end året før, skriver slagteriet i en pressemeddelelse. Ser man samlet set på slagtningerne hos både moderselskabet og datterselskabet Moesgaard, er slagtetallet for grise og søer dog stort set uændret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Omsætningen for regnskabsåret 2024 lander på 7,3 milliarder kroner, og det er et lille fald på 0,1 milliard i forhold til året før.

Tican afgiver sin føring og matcher Danish Crowns notering
Se også:

Tican afgiver sin føring og matcher Danish Crowns notering

Til gengæld skete der ting og sager på bundlinjen, der steg fra 79,8 millioner i plus, og til 227,2 millioner kroner.

"Idet tendensen fra de sidste år, med faldende afsætning til højpris-markederne Australien og Japan fortsætter, har vores ændrede salgsstrategi med øget salg til specielt de europæiske lande samt lande i Asien bidraget positivt til årets resultat", hedder det i pressemeddelelsen.

Året startede med at Tican måtte sende medarbejdere på fordeling i både Brørup og Thisted, men i anden halvdel af året kom der flere grise på krogene, så fordelingen stoppede før planlagt.

Samtidig har slagteriet også været på offensiv hos nye leverandører, og det betyder at der er fuld kapacitet på begge slagterier i de kommende år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Direktør efter 150 kaffebesøg: Tican har fyldte slagtelinjer i 2025
Se også:

Direktør efter 150 kaffebesøg: Tican har fyldte slagtelinjer i 2025

- På trods af de svære betingelser for branchen, hvor vi har set nedgang i antal grise, og medarbejderne har været på fordeling, har vi igen i kalenderåret 2024 formået at betale vores leverandører en højere notering på cirka 40 øre pr. kg., end vores danske konkurrenter. Det er yderst vigtigt for os, at vi afregner højest mulige pris til vores leverandører, og vi går gerne de ekstra skridt for at det lykkes, siger Steen Sønnichsen, administrerende direktør, og fortsætter:

- under de givne forudsætninger, er årets resultat fornuftigt, og vores arbejde med at være en seriøs samarbejdspartner for vores leverandører fortsætter. Ligeledes sætter vi stor pris på den tillid vores medarbejdere har vist os gennem året.