Trods vedholdende rygter om, at tyskere er uden humor, så var der forleden plads til netop det hos Fendt i Hohenmölsen, hvor et spritnyt fadølsanlæg blev afsløret.

I en pressemeddelelse skriver Fendt nemlig, at lærlingene i Hohenmölsen havde fået lov til at bygge et fadølsanlæg, eller Fendtølsanlæg, om man vil, af hjelmen til en Fendt 700 Vario.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I Tyskland har vi brug for kvalificerede ansatte, der kan løse deres opgaver ansvarligt og vise engagement og teknisk ekspertise. Derfor har Fendt-bestyrelsen støttet lærlingenes projekt, hvor de med initiativ og kreativitet har bygget anlægget, som både virker perfekt teknisk, og også er æstetisk pænt, siger dr. Josef Mayer, der er direktør for Fendts udviklingsafdeling.

Anlægget har både for- og baglygter med lys. Foto: Fendt.
Anlægget har både for- og baglygter med lys. Foto: Fendt.

Ideen til anlægget kom fra den tyske landmandsforening i Slesvig-Holsten, som har startet Agrill, som kombinerer ordene April og Grill, og som skal styrke regionalt landbrug og lokalt producerede fødevarer.

I forbindelse med initiativet opfordres landbrugsvirksomheder til at designe passende tilbehør, som for eksempel en grill eller et fadølsanlæg.

Om der er elefendtøl i hanerne melder historien intet om.

Ølhanerne var også i brug til afsløringen af anlægget. Foto: Fendt.
Ølhanerne var også i brug til afsløringen af anlægget. Foto: Fendt.