Et forskerhold har nu dokumenteret, at et særligt stof af typen aminopolyfosfonate, som er udbredt i vaske- og rengøringsmidler samt en række industrielle processer, kan nedbrydes til glyfosat og det beslægtede stof AMPA i rensningsanlæg.
Dermed underbygger forskerne deres hypotese fra en tidligere undersøgelse, hvor de pegede på, at netop spildevand udgjorde et signifikant bidrag til glyfosat, som måles i europæiske floder og vandløb.
Det skriver forskerne i studiet, som er offentliggjort i tidsskriftet Water Research.
Studiet kommer i forlængelse af en undersøgelse, som Maskinbladet omtalte i 2024, hvor forskerne analyserede glyfosatkoncentrationer fra floder, som er registreret af myndigheder ansvarlige for vandmiljø i Tyskland, Frankrig, Italien, Sverige, Luxembourg, Storbritannien, Holland og USA. Noget data nåede helt tilbage til 1997, og omkring 100 lokationer blev undersøgt.
Data viste, at glyfosatkoncentrationer i europæiske floder var højst om sommeren og lave om vinteren. Men hvis landbrug var en dominerende kilde, ville man forvente større koncentrationer i foråret og efteråret og efter store mængder regn.
Samtidig viste litteraturstudier, at spildevandsanlæg i Europa havde et bemærkelsesværdigt stabilt niveau af glyfosat henover året, og det fik forskerne til at pege på, at spildevand var en stor kilde til netop glyfosat i vandløb.
Det førte til en hypotese om, at aminopolyfosfonat er kilden. Det bekræftede forskerne også dengang i laboratorietests, men nu har de altså udført yderligere forsøg, som underbygger netop det.
Samtidig peger forskerne også på, at det samme billede ikke ses i USA, hvor aminopolyfosfonat er langt mindre udbredt i vaske- og rengøringsmidler.
