Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Nyt værktøj skal regulere kvælstof på baggrund af den faktiske udledning
Som et led i den grønne trepart er det aftalt, at kvælstofreguleringen skal basere sig på de faktiske udledninger af kvælstof fra markerne.
Fordelene ved denne fremgangsmåde i forhold til den nuværende generelle regulering på bedriftsniveau er, at indsatsen placeres, hvor den er mest effektiv, og hvor behovet er størst. Samtidig undgås indsatser, som har ingen eller begrænset effekt. Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse i forbindelse med, at universitet har udviklet en ny beregner til reguleringen.
- Hvor landmanden tidligere blev reguleret på input, går vi nu over til at regulere på output: Hvad landmanden rent faktisk udleder. Det er et decideret paradigmeskift, siger Jørgen Eriksen, der er professor og sektionsleder ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet og projektleder for arbejdet med beregneren for udvaskning fra de enkelte marker.
- Det er simpelthen en helt ny måde at tænke på. Det har været et stort ønske fra politisk hold at ændre reguleringen på denne måde, og det kan vi fra forskningens side kun bakke op om, fordi det på mange måder bliver en mere fagligt korrekt og effektiv regulering, siger han.
Sædskifte som virkemiddel
Beregningsværktøjet, kaldet NUAR-beregneren, tager udgangspunkt i NLES5-modellen, som er baseret på et stort datagrundlag fra både forsøg og praksis. Ovenpå det lægges effekten af forskellige virkemidler som for eksempel efterafgrøder, tidlig såning eller præcisionsgødskning.
Og særligt én ting spiller en central rolle i den nye model: Sædskiftet.
- Sædskifte er et af de vigtigste elementer, når det kommer til udvaskning. Derfor er det blevet et egentligt virkemiddel i det nye værktøj. Det er noget, som længe har været ønsket, fordi det virker, og fordi det giver mulighed for at tilpasse sig de specifikke mål for kvælstofudledning, siger Jørgen Eriksen.
Nuar-beregneren bygger på velkendte og dokumenterede sammenhænge og virkemidler, som allerede indgår i den nuværende regulering - med undtagelse af sædskifte.
Det nye er, at disse virkemidler nu differentieres, så deres effekt afhænger af blandt andet klima, jordtype og sædskifte. For eksempel vil efterafgrøder have størst effekt i områder med høj basisudvaskning.
Forholdet mellem de forskellige virkemidler på den enkelte mark følger dog de kendte principper fra de eksisterende omregningsfaktorer. På den måde bruges det velkendte på en ny måde.
En vigtig fordel ved Nuar-beregneren er ifølge universitetet, at den giver landmanden større handlefrihed. I stedet for at blive pålagt ét bestemt virkemiddel, kan man vælge mellem flere forskellige, så længe man når det samlede mål for kvælstofudledning.
Men netop fordi målene er baseret på den enkelte mark og dens placering i landskabet, kan forskellene være store:
- Der vil være nogle, der oplever færre krav - og nogle, der oplever skrappere krav. Det afhænger af jordtype, klima, sædskifte og hvor vandet fra ens mark løber hen, siger Jørgen Eriksen.
Data og dynamik
Nuar-beregneren bygger på allerede kendt og dokumenteret viden og eksisterende modeller, som nu kombineres på en ny måde.
Det kommer dog til at kræve en del af både myndigheder og erhverv, da beregneren er relateret til markniveau, og en bedriftsnær regulering kræver i sagens natur mere data.
Heldigvis registreres en stor del af disse nødvendige data allerede digitalt på bedrifterne i dag.
Der er dog stadig mange spørgsmål, som skal afklares. Blandt andet hvordan modellen løbende skal opdateres i takt med ny viden, og hvordan man sikrer, at beregningerne stemmer overens på tværs af de systemer, som både forskere, styrelser og landmænd arbejder med.
- Det er vigtigt, at vi har nogle fælles platforme og klare procedurer. Det her er ikke støbt i beton. Vi skal kunne forbedre og justere, når ny forskning eller nye virkemidler kommer til, siger Jørgen Eriksen.
Den nye kvælstofregulering forventes implementeret i 2027. Derfor arbejder både forskere og myndigheder på at gøre systemerne klar, så landmændene i god tid kan forberede sig og begynde at planlægge deres markbrug med den nye virkelighed for øje.
