Krampe FlexBody er bygget på et modulært koncept: Chassis, lad og sider kan frit kombineres - nærmest som byggesæt. Denne systemopbygning gør det muligt at skræddersy vognene præcist til de enkelte brugeres behov, samtidig med at det giver økonomiske fordele i både produktion, reservedelsforsyning og i sidste ende hos kunderne.

Nulserien er allerede i praktisk brug og skal bevise sit værd ved årets høst, men den officielle præsentation finder sted på Agritechnica i november 2025, det skriver Krampe i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Krampes danske salgschef Kennet Brønner ser flere muligheder i de relativt lette og enkle vogne.

Krampe tror så meget på den nye vognserie, at fabrikken allerede er påbegyndt udvidelsen af produktionen med 7.600 kvadratmeter fabrik, der skal stå klar i 2026. Pressefoto: Krampe.
Krampe tror så meget på den nye vognserie, at fabrikken allerede er påbegyndt udvidelsen af produktionen med 7.600 kvadratmeter fabrik, der skal stå klar i 2026. Pressefoto: Krampe.
Kraftige Krampe-vogne til græsset
Se også:

Kraftige Krampe-vogne til græsset

- Jeg tror, at der er flere kunder, der gerne vil have en let vogn, som ovenikøbet er nem at tilpasse til formålet. Og så har udviklingen af FlexBodys modulære design resulteret i en række nyudviklede og patentanmeldte løsninger, vi helt sikkert også får glæde af på de andre vogntyper med tiden, fortæller Kennet Brønner.

FlexBody-chassiset vil blive leveret i flere varianter. I første omgang lancerer Krampe FlexBody som enakslede trevejs-tipvogne (EDK), tre versioner med tandem-aksler (TDK) og toakslede modeller med drejeskammel (ZDK).

Varieret chassis

Tipladet er konstrueret, så det er adskilt fra undervognen og vil også være tilgængeligt i flere størrelser - fra to gange fire meter til 2,42 gange 5,2 meter. Siderne kan tilpasses med moduler efter ønske.

I serieintroduktionen i 2026 tilbydes højder på 60 og 80 centimeter. Ved at kombinere forskellige chassis- og opbygningsvarianter kan der sammensættes mange forskellige vogntyper.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Senere følger flere modeller, herunder for første gang versioner med portlåger. Alle vogne vil som standard blive leveret med EU-typegodkendelse, enten til 40 kilometer i timen eller 60 kilometer i timen alt efter lokal lovgivning.

Trevejs tip gør vognen mere alsidig hos kunden. Pressefoto: Krampe.
Trevejs tip gør vognen mere alsidig hos kunden. Pressefoto: Krampe.

Intelligent koncept

De nye FlexBody-sidevægge har en nyudviklet profil, der med en speciel valseteknik kombinerer lav vægt og høj stabilitet. Det nye design minimerer mulighed for ophobning af skidt, for den patentanmeldte profilform har en gennemgående notgang, som gør det muligt at montere samlinger og beslag helt uden svejsning.

Det gør også montering af overdækningssystemer muligt uden boring eller svejsning - blot via en smart klemmekonstruktion. Hurtigt betjente hængsler giver også nem afmontering og nedklapning af siderne, så fleksibiliteten er i top.

Krampe skubber ny vogn ud til debat
Se også:

Krampe skubber ny vogn ud til debat

Vognen kan bygges som en firehjulet vogn med skammel eller to akslet boogie. Pressefoto: Krampe.
Vognen kan bygges som en firehjulet vogn med skammel eller to akslet boogie. Pressefoto: Krampe.