Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Ny forhandler af hollandske Topcalf i Danmark
Som officiel forhandler i Danmark vil JH Agro nu tilbyde Topcalfs innovative og fleksible kalvehytter og -bokse, der ifølge den nye forhandler, sætter nye standarder for dyrevelfærd, arbejdskomfort og hygiejne i dansk kvægbrug.
Det fortæller JH Agro i en pressemeddelelse.
- Vi er stolte over at kunne præsentere dette samarbejde, som giver danske landmænd adgang til nogle af markedets mest gennemtænkte løsninger til kalveopstaldning. Topcalf kombinerer over 50 års erfaring med et stærkt fokus på kalvens trivsel og landmandens arbejdsglæde, siger Jesper Rask Pedersen, der er markedschef hos JH Agro.
Topcalf tilbyder kalvestaldeløsninger til ude og inde. Kalvehytterne er udstyret med isolerede tage, ventilation og hævede gulve, hvilket sikrer et optimalt indeklima og reducerer risikoen for sygdomme. Desuden er de modulopbyggede, hvilket gør det lettere at tilpasse opstaldningen efter behov.
Et eksempel er Quattro og Quinto kalvehytterne, der kan rumme henholdsvis fire og fem kalve. Disse hytter er udstyret med flytbare skillevægge, hvilket gør det muligt at omdanne individuelle bokse til gruppehytter. De har også to-delte frontlåger, så man kan tilgå kalvene uden at forstyrre dem under fodring.
Hytterne er nemme at rengøre takket være aftagelige plastgulve og glatte vægge, og de kan flyttes med en læssemaskine, hvilket gør dem meget fleksible i brug.
Topcalfs løsninger er designet til at minimere stress for kalvene og samtidig lette det daglige arbejde for landmanden. Med dette samarbejde får danske landmænd adgang til produkter, der kombinerer høj kvalitet med praktisk funktionalitet.