Lyt til artiklen:

Hver femte svinebesætning sanktioneret for dårlig håndtering af syge og grise

00:00
Hastighed: ???x
02:25

Pasning og pleje af syge og tilskadekomne grise er stadig den største udfordring for griseproducenterne. I stikprøvekontroller fik 20 procent af besætningerne sanktioner for blandt andet manglende behandling, utilstrækkelige sygestier og manglende medicinoptegnelser. Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Besætningsejerne skal ifølge dyrevelfærdsloven give syge og tilskadekomne dyr tilstrækkelig beskyttelse mod smerte, lidelse, angst, mén og væsentlig ulempe.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Reglen er den hyppigste årsag til sanktioner, når Fødevarestyrelsens embedsdyrlæger kontrollerer dyrevelfærd i grisestaldene. Derfor har 400 besætninger haft kontrolbesøg som led i en kontrolkampagne, hvor fokus alene har været håndteringen af de syge og tilskadekomne grise.

Ni måneders fængsel og frakendelse af ret til dyr i sag om grov dyremishandling

Se også:

Ni måneders fængsel og frakendelse af ret til dyr i sag om grov dyremishandling

- Vi ved, at det for nogle kan være svært at se, hvornår det svækkede eller halte dyr skal i sygeboks, ligesom det kan være svært at træffe beslutning om, hvornår det er nødvendigt at aflive et sygt og svækket dyr. Men når 20 procent af besætningerne får sanktioner, er der behov for større opmærksomhed. Det generelle billede er, at for mange besætningsansvarlige ikke er hurtige og konsekvente nok, når der er tegn på, at dyrene er syge eller har skader, siger enhedschef hos Fødevarestyrelsen, Christina Rughede.

Oftere sanktioner til store besætninger

Flest sanktioner blev givet for manglende behandling af syge dyr, fulgt af utilstrækkelige sygestier og manglende optegnelser over medicinsk behandling. Kontrollerne viste også, at store besætninger med over 1.500 slagtegrise eller 1.000 søer oftere får sanktioner end mindre besætninger. Det tyder på, at et stort antal dyr gør det særligt udfordrende at sikre korrekt håndtering og tilsyn i staldene.

Overrasket øko-formand efter anmeldelse for vanrøgt af kødkvæg

Se også:

Overrasket øko-formand efter anmeldelse for vanrøgt af kødkvæg

- Store besætninger er mere komplekse, og vi ser, at de hyppigere har udfordringer med at holde styr på alle opgaver og processer, siger Christina Rughede, som tilføjer, at det aldrig må gå ud over dyrevelfærden.

Fødevarestyrelsens anbefalinger til besætningsejerne er, at de styrker indsatsen over for medarbejderne, blandt andet ved at sikre medarbejderne uddannelse og let tilgængelig information om korrekt håndtering af syge og tilskadekomne dyr. Fødevarestyrelsen er i dialog med Landbrug & Fødevarer om denne indsats.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alle resultaterne fra kontrolkampagnen kan ses her.