Lyt til artiklen:

Endnu tættere samarbejde om landbrug med Ukraine

00:00
Hastighed: ???x
01:22

Samarbejdet på landbrugsområdet mellem Danmark og Ukraine bliver udbygget i en ny aftale, som fødevareminister Jacob Jensen (V) og den ukrainske landbrugsminister Vitalii Koval netop har underskrevet.

- Jeg er stolt over, at Danmark aktivt tager del i genopbygningen af Ukraine. Danmark og Ukraine har i mange år haft et stærkt samarbejde som store landbrugsnationer, og netop i krisetider viser det sig, hvor værdifuldt det samarbejde virkelig er. Aftalen styrker konkret vores fælles samarbejde inden for landbrug, fiskeri og fødevareindustri og er et klart signal om, at vi står skulder ved skulder med Ukraine, siger den danske minister i en pressemeddelelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

I oktober 2023 stod den danske fødevareklynge for det første samlede erhvervsfremstød til Ukraine siden krigens udbrud. I den forbindelse indgik minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) en aftale med sin ukrainske kollega om at etablere et flerårigt samarbejde om udvikling og genopbygning af den ukrainske fødevare- og landbrugsproduktion.

Ukrainske kvinder holder traktorerne kørende for en bedre fremtid

Se også:

Ukrainske kvinder holder traktorerne kørende for en bedre fremtid

Det er det samarbejde, der nu udvides yderligere. Aftalen underskrives med henblik på at styrke de eksisterende relationer mellem de to lande og udvikle samarbejdet inden for landbrug, fiskeri og fødevareindustri.