Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Plantebøffer mister terræn: Forbrugerne vil ikke længere snydes
De plantebaserede produkter mister terræn på markederne. Forbrugernes efterspørgsel falder, og derfor er der brug for at sadle om, fremgik det af en debat i denne uge mellem tre eksperter på en konference i Herning med titlen Plantebaseret 2025.
Konferencen var arrangeret af Landbrug & Fødevarer i samarbejde med Vestjyllands Andel og fandt sted kort tid efter, at Ferm Food, et selskab under Emmelev, fik tilladelse fra EU til at bruge rapskager som grundlag for produktion af ingredienser til fødevarer til mennesker.
Forbrugerne ønsker ikke at købe en plantebaseret hakkebøf, som måske har lighed med en almindelig hakkebøf, men ikke smager som en bøf.
- Plantebøffer er ikke kød, som det ellers skulle give sig ud for at ligne, og det opdager forbrugerne. Det er slut med efterligninger, og i stedet bør de plantebaserede produkter indgå som naturlige ingredienser i helt nye spiseprodukter, mener R&D director Line Bach Christensen fra KMC.
- Det handler også om kløften mellem det, vi siger, og det, vi gør. Mange kan have intentioner om at spise plantebaserede fødevarer, men når de står i supermarkedet eller sidder ved middagsbordet, er det en anden sag, forklarer afdelingsleder hos Landbrug & Fødevarer, Line Munk Damsgaard.
Hun mener, at smag, tid, pris og kvalitet er de afgørende faktorer.
Desværre har der været plantebaserede produkter på markedet, som ikke helt levede op til smagsparametrene, og det er ifølge hende er svært at få forbrugerne til at vende tilbage efter en dårlig oplevelse.
I stedet mener Line Munk Damsgaard, at fødevareproducenterne skal gå nye veje.
- Jeg tror på kombinationen af noget plantebaseret og animalsk. Rejsen fra kød til plante er svær at foretage, men en trædesten på vejen kan være en kombination med en del plantebaseret, en del baseret på kød. Så kan forbrugerne lære de nye smage at kende.
Ikke salg i efterligninger
Samme tankegang er development director, Søren Lange fra Ferm Food inde på. Han deltog ikke i konferencen, men hjemme er han i fuld gang med at eksperimentere sig frem til produkter, som kan gøre sig på markedet.
- Der er ikke salg i efterligninger, som ikke interesserer gruppen af kødspisere, fordi det netop ikke er kød, og som vegetarer afviser, fordi de netop ikke vil have noget, der ligner kød.
- Jeg tror, mange forbrugerne gerne vil gerne have noget plantebaseret, som de kan spise som tilbehør på tallerkenen eller alene. Det gør ikke noget, at de kan se og smage, at det er et andet produkt. Vejen frem er at lave plantebaserede produkter, som forbrugerne vil spise, fordi det smager godt, siger Søren Lange.
Efter, at EU har givet tilladelse til at bruge rapskager i den humane ernæring, har han arbejdet på at udvikle produkter og for eksempel lade en lille del af de fermenterede rapskager indgå i brød. Rapsen forlænger brødets holdbarhed, og det giver et tilskud af vigtige proteiner foruden at smage godt.
Således eksperimenterer han med at lade de fermenterede rapskager indgå i glutenfri brød og i mere mørke sandwichbrød.
- På verdensplan sælger sandwichbrød utrolig meget, og hvis vi kan sikre en større holdbarhed, gør det ikke noget, hvis brødene bliver lidt mørkere, siger Søren Lange.
Fra yoghurt til skyr
Tilbage på konferencen forklarer head of public affairs hos Arla Foods Ingredients, Bonghi Engel, at en udvikling er i gang.
- Helt overordnet har vi en forpligtelse til at bidrage med sund ernæringsmæssig god kost til en voksende befolkning globalt, og vi skal undgå, at polarisere debatten. Derfor er det fint, hvis vi kan bidrage til, at forbrugerne bliver mere trygge ved deres valg.
- Jeg er vokset op på god gammeldags yoghurt med jordbær som morgenmad. I dag spiser de kefir, skyr og får laktosefri mælk, så der sker en udvikling, siger Bonghi Engel.
På konferencen var fødevareminister Jacob Jensen (V) også en af flere talere og indlægsholdere.
