Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Landboforeninger frygter allerede nu for høstudbyttet
Det landsdækkende tørkeindeks lyder i dag på 8,5, men mange steder nærmer indekset sig toppen og er tæt på de 10, som er maksimum på skalaen.
Samtidig er der ikke udsigt til regn i vejrprognoserne. Det betyder også, at der breder sig bekymrede miner hos flere landboforeninger, som DR har talt med.
- Får vi ikke noget vand inden for den kommende fremtid, så vil det kunne koste udbyttet, siger afdelingslederen for Planteavl i Vkst, Anders Wilken til DR.
Det er især raps, ærter og hestebønner, der tørster rigtig meget i varmen lige nu.
- Kornet og hveden - altså vores normale basale fødevarer kan godt klare sig et stykke tid endnu. Men rapsen og bælgplanterne - der kommer det til at gå grusomt galt og give et meget lille udbytte. Sikkert allerede nu. Det er en rimelig langsomt kørende katastrofe, siger Carl-Otto Ottosen, der er professor i plantefysiologi på Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet til TV-stationen.
Normalt falder der 47 millimeter regn i maj, men i år er der indtil nu kun kommet fem millimeter.