Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Seks kørende vandingsmaskiner: Græsland sætter fokus på fagligheden i vanding
Græsland 25 sætter fokus hvordan fordelingen og styringen af vand kan optimeres, og hvorfor en stor del af danske landmænd stadig benytter sig af forældede metoder, når det gælder vanding.
Det faglige oplæg om vanding bliver varetaget af konsulenter og vandingsnørder, som i løbet af et fagligt indlæg vil dykke ned i konkrete emner, synlige test, hvad man kan gøre eller tænke over.
Der lægges vægt på at formidle anvendelig og praktisk viden. Fokus er på, hvordan man kan opnå bedre vandudnyttelse i marken, både med det grej man allerede har, eller hvad man burde investere i.

Kørende vandingsmaskiner
Samtidig med det faglige indhold vil hele seks forskellige vandingsmaskiner være i drift på Græslandsarealet.
Efter den første mark er snittet omkring middag, vil vandingsmaskinerne køre resten af dagen. Det er første gang vi har (det) med på Græsland.
Gunnar Schmidt, konsulent ved Byggeri & Teknik er glad for opbakningen fra de forskellige producenter har meldt sig ind til at demonstrere.
Hver virksomhed udstiller deres udstyr og demonstrerer deres vandingsmaskine i praksis, hvilket giver et unikt sammenligningsgrundlag, hvis man ønsker det.
En af oplægsholderne, Gunnar Schmidt, lægger ikke skjul på behovet for fornyelse i mange bedrifters tilgang til vanding.
- Landmænd vander stadig, som man gjorde for årtier siden, det der ikke noget galt i, for det er den billigste måde, men er det nu også det, når udbytterne de høstes?, siger Gunnar Schmidt og forsætter:
- Selvom vi har fået adgang til flere avancerede vandprogrammer, ser vi stadig vandkanonen være standardvalget. Det er lidt som at så korn med hånden - enkelt, nemt og billigt, men upræcist. Det er en prisgunstig løsning, ja, men der findes andre løsninger, som vi skal omkring, men vi skal også tale om, hvordan man kan forbedre udnyttelsen af det grej, man allerede har, forklarer konsulenten ved Byggeri & Teknik.

Vandfordeling og præcision
Et vigtigt tema i oplægget bliver vandfordeling og præcision.
På dagen vil blive sat fokus på, hvad der bestemmer fordelingen af vand i marken, og hvordan man ved hjælp af vandmålere kan opnå indsigt i vandingsmønstre og spredebilleder fra forskellige typer udstyr og forhold i marken, der vil være tal at se på dagen.
For at gøre det håndgribeligt for de besøgende opstilles en forstørret vandmåling, som illustrerer, hvordan spredebilledet ser ud i praksis. Det giver en visuel forståelse af, hvordan vind påvirker vanding.
- Det er en faktor, der spiller en væsentlig rolle i præcisionslandbrug, hvor både gødning, såning og plantebeskyttelse udføres med stor nøjagtighed. Her halter vanding ofte bagefter. Det kan have direkte indflydelse på udbyttet og endda kraftigt, siger Gunnar Schmidt.
Gunnar Schmidt forklarer at selvom vandkanonener en udbredt løsning, fordi den er billig, hurtig at flytte og nem at holde i gang, er der markante forskelle på dens effektivitet - sammenlignet med andre løsninger, som bomspredere og pivotsystemer, der dog er dyre i indkøb og kan have sine begrænsninger.
Det er netop disse forskelle, der bliver sat fokus på under arrangementet, hvor der også bliver præsenteret konkrete data, der kan gøre overvejelserne mere målbare for den enkelte landmand.

Græs er vanding
- Græsland er samtidig en oplagt ramme for diskussionen om vanding. De jordtyper, der præger området, gør græsmarken yderst afhængig af vand, og derfor er vandingsmaskiner et naturligt og nødvendigt element i enhver maskinpark, der satser på god grokraft i græsset. Vanding med kanon svarer i princippet til, hvordan man for over 70 år siden såede korn med hånden. Den præcision, der i dag er normen i andre dele af landbruget, skal også overføres til vandingen - og spørgsmålet er, hvordan vi kommer videre derfra, og det prøver vi, siger Gunnar Schmidt.
Oplægget vil derfor også komme ind på kløvergræsmarkens betydning i forhold til mulighederne for vanding og ikke mindst, hvordan man kan flytte fokus fra blot at få overstået vandingen, til at arbejde strategisk og fremadskuende med den. Mange tænker i dag primært på, hvor hurtigt man kan flytte maskinen til næste position. Men måske er der mere at hente ved at se nærmere på, hvad man kunne gøre anderledes og bedre næste gang, man kører ud.
Alt i alt er der lagt op til et spændende og fagligt tungt tema på årets Græsland, hvor både erfarne og nysgerrige landmænd kan få ny inspiration og viden med hjem.