Lyt til artiklen:

Mand idømt 100.000 kroner i bøde for overløb fra gylletank til vandløb og søer

00:00
Hastighed: ???x
01:44

En mand er ved Retten i Aalborg blevet idømt en bøde på 100.000 koner for overtrædelse af miljøbeskyttelseslovgivningen ved over en længere periode i tilknytning til sin landejendom at have udledt organiske stoffer til den nærliggende grøft med dertil knyttede søer beliggende i Vesthimmerlands Kommune, skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Manden er blevet dømt i overensstemmelse med anklageskriftet, hvor han stod tiltalt for flere forhold vedrørende forurening, oplyser senioranklager Majbrit Bak fra anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Den nu dømte havde igennem længere tid havde forurenet en grøft samt dertil knyttede søer. Det skete med organisk stof fra udvaskning af oplagret dybstrøelse og ensilage på ejendommen, der var opbevaret uden dække og afskærmning.

Overløb af gylle

Ligeledes skete der overløb fra to af ejendommens tre gyllebeholdere, som medførte yderligere risiko for forurening af grøften og de tilknyttede søer.

- Det er en vigtig dom, som jeg er tilfreds med, fordi der var tale om flere forhold, hvor miljøhensyn var tilsidesat, så der skete forurening af naturen - og retten valgte af følge vores påstand om en bødestraf til den nu dømte som en passende sanktion, siger senioranklager Majbrit Bak.

I alt var manden, der er bosiddende i Vesthimmerlands Kommune, tiltalt for seks forhold vedr. overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven paragraf 110 samt bekendtgørelse fra 2021 om miljøregulering af dyrehold og opbevaring af gødning.

Overtrædelserne er sket i løbet af 2023 samt foråret 2024

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dommen fald ved Retten i Aalborg den 11. april 2025.