Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Vækstteam skal komme med input til udvikling af fremtidens landbrug
Med Den Grønne Trepart står Danmark over for en grøn omstilling af landbrugs- og fødevareerhvervet, som blandt andet indebærer en omfattende omlægning af det danske areal og indførsel af verdens første CO2e-afgifter på udledninger fra køer, grise og andre husdyr, skriver Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse.
Både i Danmark og på verdensplan stiger efterspørgslen efter mere klimavenlige fødevarer og effektive løsninger til landbrugs- og fødevaresektoren. Derfor er den globale konkurrence om udvikling af nye, grønne teknologier også i fuld gang.
Attraktive arbejdspladser
Regeringen vil understøtte, at Danmark i en grønnere fremtid fortsat har en stærk og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevaresektor, så der skabes vækst og attraktive arbejdspladser i hele landet.
Samtidig ønsker regeringen at videreudvikle Danmarks spirende styrkeposition inden for biosolutions, der kan bidrage til en mere ressource- og arealeffektiv produktion, skriver fødevareministeriet.
Derfor nedsætter regeringen et vækstteam, som består af repræsentanter fra erhvervslivet, vidensinstitutioner og organisationer.Grønt, stærkt og konkurrencedygtigt
Konkrete anbefalinger
Vækstteam for fremtidens landbrug, fødevarer og biosolutions skal komme med konkrete anbefalinger til regeringen om, hvordan Danmark kan:
- Kan bruge ny teknologi til at få mere effektiv og bæredygtig produktion og dyrkning af afgrøder.
- Fremmer plantebaserede fødevarer og økologi.
- Får en grøn udvikling af den eksisterende animalske produktion.
- Styrker dansk eksport og international positionering af danske løsninger inden for bæredygtig omstilling af landbruget og fremtidens fødevarer.
- Udvikler og fastholder gode uddannelser og attraktive arbejdspladser i sektoren.
- Skaber gode rammer for udvikling og skalering af innovative teknologier som for eksempel biosolutions.